ARKEN SHOP

ARKEN SHOP er områdets førende designbutik med et inspirerende miks af nordisk design, kunstbøger og lækre gaveartikler.
ARKEN SHOP

Foto: Tina Agnew

Kendte klassikere, nordisk kvalitetsdesign, sjovt legetøj til de mindste, postkort, plakater og et stort udvalg af bøger om dansk og international kunst, arkitektur, foto og design. ARKEN SHOP er områdets førende designbutik med et håndplukket udvalg af varer, der afspejler museets særudstillinger og de sidste nye tendenser på designscenen. Nøgleordene er kvalitet og originalitet.

ARKEN SHOP

Gratis adgang til butikken

Hvis du mangler en gave eller blot ønsker at forkæle dig selv, så er der altid gratis adgang til ARKEN SHOP – også når du ikke skal se udstillingerne.

 

KLUB ARKEN

Medlemmer af KLUB ARKEN får 50% rabat på ARKENs egne kataloger og plakater samt 10% rabat på et stort udvalg af butikkens øvrige varer. Hver måned modtager medlemmer desuden et godt tilbud i KLUB ARKENs nyhedsbrev. Læs mere

 

Åbningstider

Tirsdag-søndag 10-17
Onsdag 10-21
Mandag lukket

 

Kontakt ARKEN SHOP

Tlf. 43 57 34 50 / arkenshop@arken.dk

ARKEN EDITION

ARKEN EDITION er eksklusive litografier af internationalt anerkendte kunstnere, som udstiller på ARKEN eller er repræsenteret i museets samling.

Hvert år inviterer vi nye kunstnere til at skabe litografier i det anerkendte grafiske værksted Edition Copenhagen. Litografierne laves i et oplag på 75-100 stk., og det første tryk af hver kunstner optager vi i ARKENs samling.

De unikke litografiske værker kan købes i ARKEN SHOP på museet.

Se værkerne i serien her

Den anerkendte britiske kunstner Clare Woods skaber sit bidrag til ARKEN EDITION.

Merchandise

Du har nu mulighed for at bestille merchandise fra ARKENs særudstillinger og udvalgte publikationer via hjemmesiden. Bestillinger foregår på mail: arkenshop@arken.dk

Bemærk: Nedenstående priser er eksklusiv forsendelse.

NATUR/RETUR
Udstillingsplakat: 49 kr.

To versioner. Format: 50 x 50 cm.

ARKEN SHOP

NATUR/RETUR
Postkort: 3 for 21 kr.

Format: A5, 21 x 15 cm.

ARKEN

ARKEN SHOP

ARKEN jubilæumsbog
Huset og kunsten: 139 kr.

Kunstmuseet ARKEN ligger som et stort, strandet skib i landskabet syd for København. En monumental bygning, placeret midt på en ø og omgivet af kunst, vand og marehalm. Denne bog fortæller ARKENs historie i tekst og billeder og viser, hvad ARKEN er i dag. Bogen skildrer ARKENs særlige arkitektur og sætter fokus på nogle af museets markante udstillinger gennem årene. Bogen stiller også skarpt på ARKENs varierede samling af dansk og international samtidskunst. Se, gense og bliv klogere på værker af blandt andre Grayson Perry, Olafur Eliasson, Elmgreen & Dragset, Lawrence Weiner, Mona Hatoum og Damien Hirst.

Bogen er udgivet af ARKEN Museum for Moderne Kunst i 2016 i anledning af museets 20-års jubilæum. Tekst af Camilla Jalving. Hardback, 72 sider.

ARKEN SHOP

ARKEN BULLETIN Vol. 4, Damien Hirst: 199 kr.

Den engelske kunstner Damien Hirsts (f. 1965) kunstneriske praksis trækker på en række kulturelle sfærer: videnskab og medicin, kunsthistorie, religion og popkultur. Dette mix har gjort ham til et irritationspunkt for et bedt spektrum af kunstkritikere – fra konservative purister for hvem hans værker er det endelige bevis for korruptionen af al kunstnerisk kvalitet, til venstredrejede kritikere, der afviser hans kunst som kommercialismens sejr over enhver kunstnerisk bestræbelse.

Siden Hirsts gennembrud i de tidlige 1990’ere har han evnet at skabe overskrifter i tabloidpressen som ingen andre kunstnere. På trods af den offentlige opmærksomhed mangler der grundige forskningsbaserede undersøgelser af hans kunst. ARKEN BULLETIN vol. 4 giver en dybdegående behandling af Damien Hirsts værker og relaterer dem til væsentlige metodiske tilgange og kritiske diskurser om samtidskunsten generelt.

Bogen, som er fra 2009, er på engelsk. Hardback, 120 sider.

Bidrag af:
Christian Gether
Marie Laurberg
Thomas Crow
Christoph Grunenberg
Barry Schwabsky
Petra Lange-Berndt
Alex Coles
Rex Butler

SE OGSÅ

Arken.dk bruger cookies

På arken.dk bruger vi cookies til trafikmåling og indsamling af statistik. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.