FILMVISNING: EX MACHINA

Se den anmelderroste sci-fi thriller Ex Machina på ARKEN.


4. februar til 6. august 2017

I anledning af museets aktuelle særudstilling GYS! Er den levende? viser ARKEN den anmelderroste sci-fi-thriller Ex Machina fra 2015.

Filmen vises hver dag kl. 11 og kl. 14 i filmsalen fra den 4. februar til og med den 6. august.

Varighed: 2 timer. Gratis med entré til museet.

Filmvisningen kan være aflyst pga. andre arrangementer. Eventuelle aflysninger vil fremgå af denne side.

Om Ex Machina

Computerprogrammøren Caleb bliver udvalgt til at teste en prototype på en hyper intelligent robot. Han bliver hurtigt optaget af den virkelighedstro og meget smukke menneskekopi og får tiltagende svært ved at skelne fornuft fra følelse og det kunstige fra det menneskelige. Alex Garland er instruktøren bag Ex Machina, og i hovedrollerne ses bl.a. Alicia Vikander, som blev nomineret til en Golden Globe for sit portræt af den fascinerende og forførende menneskerobot.

Ex Machina berør nogle af de samme eksistentielle og etiske overvejelser, som værkerne i udstillingen GYS! Er den levende? også rejser, nemlig: Hvad vil det sige at være menneske? Og kan maskiner udvikle følelser?

SE OGSÅ

Arken.dk bruger cookies

På arken.dk bruger vi cookies til trafikmåling og indsamling af statistik. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.