KLUB ARKEN: INSPEKTØRFOREDRAG OM ALPHONSE MUCHA

UDSOLGT. Om Mucha som "chefdesigner" for den moderne sensibilitet.


7. februar 2018 Kl. 17.30-18.30

Museumsinspektør Dea Antonsen fortæller om arbejdet med at kuratere ARKENs store udstilling om Alphonse Mucha. Efterfølgende byder klubben på et glas vin eller vand.

Foredraget introducerer til Muchas billedverden i tiden omkring år 1900 i Paris, hvor en tidlig modernisering og industrialisering tog fat. En ny storbyatmosfære og forbrugskultur brusede frem og Mucha var ”chefdesigner” for tidens nye storbybillede med masseproducerede plakater og forbrugsgenstande, som han tildelte en poesi med sin særegne stil og streg.

Mucha udfordrede grænserne mellem fin- og lavkultur og nåede ud i alle afkroge af storbyen og samfundet. Forgrenet hår i bølgende piskesmæld, snirklende organiske mønstre, skønne sensuelle kvinder og en sensitiv pastelfarvet palette smelter sammen i en sansemættet, vital og følsom uendelighedsornamentik.

Muchas form- og billedsprog gennemstrømmes af en utopisk impuls – ønsket om at revolutionere hverdagslivet gennem æstetikken, skønheden og naturens åndeliggørende kræfter.

Foredraget kommer omkring tematikker som natur og storby, forbrug og skønhed, køn og klasse, materialitet og spiritualitet i Muchas univers, som udstillingen folder sig ud omkring.

Tilmelding nødvendig på tlf. 70 20 60 22 eller klubarken@arken.dk

ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE UDSOLGT

KLUB ARKEN: INSPEKTØRFOREDRAG OM ALPHONSE MUCHA

Alphonse Mucha, Plakat til "La Meuse" øl, 1897 (detalje). © Mucha Trust 2018

SE OGSÅ

Arken.dk bruger cookies

På arken.dk bruger vi cookies til trafikmåling og indsamling af statistik. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.