KLUB ARKEN: REJSE TIL PRAG

Kunst og kulturrejse til Prag for KLUB ARKENs medlemmer.
TUREN ER DESVÆRRE UDSOLGT. KONTAKT REJSEBUREAET, HVIS DU ØNSKER AT KOMME PÅ VENTELISTE.


23. april til 26. april 2018

Vi går foråret i møde med en kunst- og kulturrejse til den tjekkiske hovedstad Prag i anledning af den store Alphonse Mucha udstilling.

Overalt mærker man historiens vingesus i byen, der beskrives som en af Europas smukkeste hovedstæder. Foråret kommer her nogle uger tidligere end i Danmark, og vi kan se frem til at opleve spændende museer, fantastisk arkitektur og besøge fristende fortovscaféer og klassiske ølkældre.

Vi skal bo på det trestjernede Hotel Adler. Hotellet er centralt beliggende i en rolig gade tæt på Nationalteatret og Wenzelspladsen. Prag er ikke en by lavet til turistbusser, så vi bevæger os rundt til fods og med offentlig transport. Efter ankomst og indtjekning tager vi på en byvandring i lokalområdet. Om aftenen er der fælles middag i hotellets restaurant.

De følgende dage skal vi besøge en række interessante museer, deriblandt naturligvis Mucha Museet, og så skal vi på en eksklusiv guidet tour i Mucha house, som Muchas efterkommere åbner specielt for KLUB ARKEN.

Turen byder også på et besøg på et mikrobryggeri, hvor vi skal nyde en middag med tjekkisk øl, en tur med veterantog op til Prags borg, hvor vi efterfølgende går ned gennem ”Den Gyldne Gade” med små, farverige butikker, samt et besøg i det jødiske kvarter.

Museumsinspektør og kurator på Alphonse Mucha-udstillingen Dea Antonsen er vores kunstfaglige guide på turen. Derudover er KLUB ARKEN repræsenteret, og vi har en dansk/tjekkisk lokalguide med. Turen egner sig ikke for dårligt gående, da Prag er en kuperet by at bevæge sig rundt i.

Pris: 3.699 kr. pr. person i delt dobbeltværelse.

Enkeltværelse + 865 kr.

 

TUREN ER DESVÆRRE UDSOLGT – KONTAKT REJSEBUREAUET, HVIS DU ØNSKER AT KOMME PÅ VENTELISTE.

Tilmelding direkte til Vitus Rejser på tlf.: 78 75 84 58 fra torsdag den 7. december.

Se programmet her.

KLUB ARKEN: REJSE TIL PRAG

Foto: Che, CC BY-SA

SE OGSÅ

Arken.dk bruger cookies

På arken.dk bruger vi cookies til trafikmåling og indsamling af statistik. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.