Sanddag 2016


10. juni 2016 kl. 8.30-13.30

Sanddag 2016

Børn fra daginstitutioner og skoler på Vestegnen og i Københavnsområdet inviteres til en dag med kunst, sandskulpturer og musik på stranden.

Kunstens Ø – en eventyrlig rejse fuld af magi.

Nu nærmer tiden sig til ARKENs årlige Sanddag, der i år tager sit udgangspunkt i Kunstens Ø. I vil i år blive budt velkommen til en magisk verden af kunst, hvor skulpturer, mystiske væsener og magiske rum bliver tærsklen til et stort eventyrligt univers.

Fra busholdepladsen vil rejsen gå over Kunstens Ø, hvor der åbnes op for en anden verden. Derefter inviterer vi jer til at forvandle stranden foran ARKEN til et sandskulpturunivers fuld af magi og eventyrlige væsener. Dagen slutter med en festlig koncert med hornmusik leveret af WonderBrazz inden præmieoverrækkelsen.

Hvis I vil forberede jer til Sanddagen, er I velkomne til at udforske kunstværkerne i ARKENs Kaleidoskop udstilling samt at dykke ned i fantasy genren. For yderligere inspiration se litteraturliste.

Vi glæder os til at se jer til Sanddag.

Mange hilsener ARKEN

Praktiske informationer

Fredag d. 10. juni kl. 8.30-13.30 på stranden foran ARKEN: Skovvej 100, 2635 Ishøj.

Tilmelding

Deltagerantallet pr. institution/skole er ubegrænset.

Mail til: undervisning@arken.dk eller ring på tlf. 43 57 34 55 tirs.-fre. Kl. 13-16. Ved tilmelding oplys venligst navn på skole/institution, kommune, alderstrin/klasse, antal børn, antal voksne og en kontaktperson.

Transport

Ekstra busser er sat ind fra Ishøj station til ARKEN.

Husk

Spande, skovle, bannere, madpakker, drikkevarer, tøj til vejret, solhat og solcreme.

Konkurrence

Det vigtigste er at have en sjov dag. De bedste skulpturer vælges ud fra kriterierne: samarbejde, børnenes egne idéer og kreativt udtryk. Vi nominerer gruppernes arbejde i kategorierne børnehave, indskoling og mellemtrin. Alle grupper modtager et bevis for deres deltagelse.

SE OGSÅ

Arken.dk bruger cookies

På arken.dk bruger vi cookies til trafikmåling og indsamling af statistik. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.