Søren Robert Lund er arkitekten bag det oprindelige ARKEN. Hans vision var at skabe et museum, der brød med den traditionelle museumbyggeskiks statiske rammer, ud fra det synspunkt, at bygningens arkitektur skulle være lige så visionær som den kunst, den skulle rumme.
Anna Maria Indrio tegnede udbygningen af udstillingsrummene i 2008. De nye rum blev tegnet med respekt for ARKENs særprægede og markante arkitektur, således at de harmonerer med de oprindelige facaders proportioner.
Begge arkitekter bidrog til ARKENs seneste udbygning i 2009. Søren Robert Lund tegnede indgangspartiet og DETLEFS∙SALEN, mens Anna Maria Indrio stod bag undervisnings- og formidlingslokalerne, ARKEN KREATIV.
Læs mere om arkitekten Søren Robert Lund
Læs mere om arkitekten Anna Maria Indrio