28. JANUAR 2012 – 1. JULI 2012
I anledning af H.M. Dronning Margrethe II’s 40 års regeringsjubilæum viser ARKEN en stor udstilling med fokus på Dronningen som kunstner.
Dronningen henter inspiration til sin kunst i litteratur og sansede erfaringer. Vi har i vores undervisningsforløb knyttet til udstillingen valgt at sætte fokus på, hvordan eleverne kan lære af Dronningen som kunstner, når et indhold omsættes fra ét medie til et andet. Hvor Dronningen arbejder fra tekst/erfaring til billede, lægger vi op til, at eleverne arbejder begge veje, både med at visualisere en tekst/erfaring og med at sprogliggøre et billede.
I alle undervisningsforløb sætter vi fokus på elevernes møde med værket gennem en række øvelser. Til indskoling og mellemtrin er der udarbejdet undervisningsmateriale – et netbaseret til før besøget, en lærervejledning og et trykt materiale eleverne får udleveret på ARKEN til brug efter besøget. Med materialet ønsker vi at styrke elevernes læring gennem et øget samarbejde mellem skole og museum.
Kontakt ARKEN UNDERVISNING på undervisning@arken.dk eller tlf. 43 57 34 55 tirs.-fre. kl. 10-14
Her kan du finde undervisningsmateriale til udstillingen