Arkitektur mellemtrin

ARKITEKTUR MELLEMTRIN

                                                                                                                                                                                                                                                                                   ARKEN i børneskala                                                                                                                                                                                                               

Kroppen og sanserne

Når vi står foran et hus kan vi se dets form, farve, vinduer, døre, tag og landskabet omkring det. Vi kan begynde at forestille os, hvordan det vil være at opholde sig i huset, uden at have været indenfor først. Men hvad sker der, hvis vi lukker øjnene? Hvordan oplever vi så huset? Hvilke andre sanser kan vi bruge? Alt efter hvilken sans vi bruger, vil oplevelsen være forskellig. Til daglig bruger vi alle sanser samtidig uden at tænke over det. Men det er vigtigt at forstå, hvor meget arkitekturen faktisk påvirker os gennem alle sanser.

 

Arkitekturen opleves rumligt
En bygning får os til at bevæge os via trapper, gange, brede og smalle rum. Vi bevæger os forskelligt i forskellige rum.  Vi afstemmer bevægelserne i forhold til vores omgivelser. Modsat malerier, tegninger og fotografier oplever vi arkitektur rumligt og ved hjælp af hele kroppen.

 

Vores stemme ændrer sig alt efter om rummet er stort eller småt, om materialerne på vægge og gulve er hårde (beton) eller bløde (træ). Vi kan lade fingrene løber henover forskellige materialer og mærke forskel på ru, glat, varmt, køligt materiale. Om farverne er mørke eller lyse, varme eller kolde, betyder meget for vores lyst til at være i et rum. Lys kan skabe en hyggelig stemning, men kan også være uhyggeligt eller kedeligt.

 

Digital arkitekturworkshop: Arkitektur som tegneserie – sæt ord og billeder på oplevelsen
180 min. (800 kr.)
Undervisningen er dialogbaseret og foregår som en fælles vidensopsamling. Ved at koble den krops- og sanselige oplevelse af arkitekturen med spørgsmål til arkitekturen, skærpes fokus på arkitekturens fysiske form, lys, skala farvers betydning for stemningen i rummene. I grupper skal eleverne undersøge udvalgte  rum på museet og danne en fortælling ved hjælp af digitale fotos. Efterfølgende overføres deres fotos til tegneserieprogrammet Comic Life, hvor fortællingen foldes ud ved brug af talebobler, tekst og billeder.
Se eksempler på en arkitektur-tegneserie lavet af 6. klasse elever  

 

Trinmål
Se trinmål for undervisningsmaterialet her

 

Download undervisningsmateriale  

ARKENs arkitektur mellemtrin

Øvelser og opgaveforslag

 

Gratis lærereksemplar
Undervisere kan få tilsendt et lærereksemplar af det trykte undervisningsmateriale bestående af to niveauer (indskoling/mellemtrin og udskoling/gym) og et lærerbrev ved at maile til: undervisning@arken.dk   

 

Links til arkitekturundervisning

www.arksite.dk DAC - Dansk Arkitektur Centers undervisningssite til skoler.

'BØRN RUM FORM' - AKTUEL publikation fra Børnekulturens Netværk med fokus på arkitektur og design som fag i undervisningen.  


                                                                           

Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 50 kr.
Grupper: 50 kr.
Pensionister: 50 kr.
Studerende: 50 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis