Bestilling af undervisningsforløb Undervisningsforløb for klasser kan bestilles tirsdag-fredag kl. 10.00-14.00 på tlf. 43 57 34 55 eller på undervisning@arken.dk Bestilling af undervisningsforløb skal ske senest fredagen før et ønsket undervisningsforløb. Afbestilling af undervisningsforløb skal ske senest 7 hverdage før det planlagte undervisingsforløb. Betaling Ved betaling af undervisningsforløb giver ARKEN skoler og offentlige institutioner kredit mod fremvisning af rekvisition med EAN-nummer, kontaktperson og ordre/rekvisitionsnummer. Undervisningsforløb Vi tilbyder forskellige dialogbaserede undervisningsforløb i ARKENs udstillinger og arkitektur. I tidsrummet: tirsdag-fredag kl. 10-15. Entré Skoleklasser har gratis adgang i følgeskab med en lærer. En evt. aflysning af et bestilt forløb skal foretages senest syv dage før det planlagte forløb. Sker aflysningen senere end dette, afregner museet det fulde beløb. Af hensyn til museets andre besøgende, beder vi alle gruppebesøg uden bestilt undervisning anmelde deres ankomst. Garderobe Jakker og tasker kan du anbringe i ARKENs garderobe. Det er også muligt at benytte aflåste bokse. Det kræver 10 kr. i depositum. Større tasker skal du opbevare i garderoben. Madpakker I garderoben er der borde og stole til rådighed, hvor skoler og institutioner gerne må spise medbragt mad. Hvis vejret er til det, er der naturligvis også gode muligheder for at spise frokosten udendørs, eksempelvis på stranden lige ved ARKEN. Vis hensynARKENs arkitektur består af store åbne rum. Af den grund forplanter al tale og støj sig nemt fra rum til rum. Vi beder derfor venligst om, at skoleklasser forbliver samlet omkring læreren, så der er plads til flere undervisningsforløb i samme rum.
Af hensyn til museets andre gæster, henstiller vi desuden til, at børnene ikke råber, leger og løber i museet. Sikkerhed ARKENs udstillinger rummer uerstattelige værdier. Hold derfor afstand til kunstværkerne. Respektér afmærkningerne i gulvet og peg ikke med blyanter og andre skarpe genstande mod værkerne.