ARKEN UNDERVISNING tilbyder som noget nyt, at kickstarte et undervisningsforløb ude på din skole. Kickstart tager udgangspunkt i ARKENs UTOPIA udstillinger og er et undervisningsforløb om utopibegrebet.
Undervisning i UTOPIA
Museum og skole planlægger sammen et undervisningsforløb, der passer til den aktivitet, der skal foregå i klassen, på årgangen eller i forbindelse med en projektopgave. Udgangspunktet for forløbet er en dialog med eleverne om deres individuelle og fælles drømme. Undervisningsforløbet foregår på skolen og på ARKEN. Relevante temaer kunne være: ”Hvad drømmer du om?”, ”Drømmen om en bedre verden?”, ”En rejse i tid” eller ”Utopi/dystopi”. ARKEN har UTOPIA kunstværkerne, der løser op for dialogen, så elevernes overvejelser og tanker folder sig ud. Deltagernes drømme og forestillinger om ”den gode verden” bliver i forløbene fødselshjælper for deres egne produktioner.
Undervisningsforløbene vil kunne dække adskillige af folkeskolens fagmål som den obligatoriske projektopgave i 9.klasse og egner sig også som undervisningsforløb i gymnasiet.
Undervisningsforløb
Kickstart på skolen af ARKENs personale
Besøg i ARKENs UTOPIA udstilling. Øvelse i forbindelse med udstillingen evt. digitalworkshop
Udarbejdelse af utopia projekt med evaluering og festlig afslutning
Målgruppe
0. - 10. klasse, GYM/VUC/HF/SEMINARIUM Fag: samfundsfag, historie, dansk og billedkunst
Bestilling af Kickstart
Forløbene kan bestilles ved kontakt til undervisning@arken.dk eller tlf. 43 57 34 55 tirsdag til fredag kl. 10-15