ARKEN EDITION 02 (A)

  ARKEN EDITION 02

 

Thukral & Tagra Side 62, Swatuntar Kumar Sharma, 2011

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 





















Thukral & Tagra
Side 62, Swatuntar Kumar Sharma, 2011
95,5 x 66,5 cm
Litografi
Oplag 100
6.600 kr. indrammet (KLUB ARKEN pris 5.500 kr.)

 

Litografiet minder om en side i et pas med de karakteristiske rundede hjørner, sidetal og vandmærker. Kodelinjerne, der løber på langs og på tværs af trykkene, er skrevet med gurmukhi-skrift. Gurmukhi er den mest brugte skrift til at skrive punjabi, der er et af de 22 officielle sprog i Indien. Gurmukhi-teksten er en lille personlig fortælling om udlængsel. Nedenfor følger fortællingen på dansk. 


Fortælling nr. 1. Swatuntar Kumar Sharma, 62 år (præst og forhandler af ædelstene).
Klokken er syv om aftenen. Jeg sidder i kontoret i Delhi, der tilhører min vens søn, og venter på hans chauffør, som skal køre mig til lufthavnen. Jeg har boet hele mit liv i Jalandhar (Punjab) og har altid drømt om at flytte udenlands. Jeg boede et år i Muscat i firserne, hvor jeg arbejdede som kranfører. Jeg vendte hjem da min far blev syg, men kunne ikke rejse ud igen. Mine forældre fik mig gift, og jeg bor nu med min kone og har to døtre og én søn. Han blev født efter endeløse bønner.


Jeg ansøger om visum hvert eneste år, men jeg har endnu ikke haft heldet med mig. Sidste år ansøgte jeg om visum til Canada. Jeg var meget forhåbningsfuld og meddelte da også mine slægtninge, at denne gang måtte det lykkes! Men efter seks måneder sendte ambassaden mit tomme pas retur med et rødt stempel på side 62. Jeg er 62 år og har aldrig bygget mit eget hus, da jeg altid har tænkt, at jeg ville bygge det i udlandet. Jeg krydser fingrene og håber det sker en dag! Min datter Shilpa kommer i dag. Hun kommer fra London efter at have været væk i to år! Måske vil jeg en dag tage med Shilpa og vi vil alle fire kunne bosætte os udenlands. Okay, vi ses, jeg vil ikke komme for sent!

Læs om det andet ARKEN EDITION-litografi af Thukral & Tagra

 

 

Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 50 kr.
Grupper: 50 kr.
Pensionister: 50 kr.
Studerende: 50 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis