Om værket

ANDRES SERRANO

OM VÆRKET

Portrættet af den hætteklædte og derfor anonyme klanmand er på en og samme tid neutralt og meget teatralsk. Serrano har bevidst udeladt det miljø, som vi normalt forbinder med Ku Klux Klan. Der er ingen brændende kors, ophidsede menneskemængder eller overfald på uskyldige minoriteter. Tilbage står klanmanden som en æstetisk skulptur, som vi umuligt kan blive klogere på.

Billedet afslører ikke noget om den sammenhæng, det er skabt i. Vi ser alene en dramatisk oplyst hætteklædt person, hvor billedets formelle elementer – farver og former – er det mest iøjnefaldende. Ikke desto mindre er motivet oprørende, fordi den hætteklædte profil har fået ikonisk karakter, som symbol på ondskab, uvidenhed og intolerance.

Portrættet indgår i en større serie, Serrano udførte i 1990. Han opsøgte en afdeling af Ku Klux Klan i Georgia og udførte på få dage de karakteristiske portrætter, der alle er komponeret på lignende vis. Serien blev første gang udstillet sammen med en serie af hjemløse ('Nomads'), som Serrano havde udført i New York inden han påbegyndte arbejdet med klanmedlemmerne.

Det skønnes anden side
Sammenstillingen af det afskyvækkende og det smukke er blevet et varemærke for Andres Serrano. Han har konstant været interesseret i at formidle og problematisere det, som vi normalt væmmes ved. Om det er hjemløse, afdøde mennesker, ekstrem seksualitet, blod eller urin er det fotograferet på en måde langt ud over det sædvanlige, og det fascinerer. Temaet er ofte det abjekte – det som er forbundet med vores krop og livet, men alligevel ikke er det: Det kan være blod, urin, opkast og sæd.

Serrano arbejder med omhyggeligt komponerede billeder, og han sigter efter den højest mulige skønhed i hvert billede – et paradoks der fremstår meget bastant i forhold til motiverne. Formalistiske sammensætninger, lyssætninger og klare farvemodsætninger er et essentielt element i fotografierne. Den grundlæggende dikotomi mellem form og indhold har været den mest iøjnefaldende indgang til de mange forskellige serier og motiver som Serrano har udforsket gennem årene.

Om Serranos værker generelt
Serrano har stillet skarpt på de mest udtalte tabuer i det til tider meget konservative USA. I 1980erne hvor diskussionen om AIDS rasede skabte Serrano en række af hans mest anerkendte værker, der i næsten abstrakte afbildninger viser blod- og sædstrømme placeret på helt ensartede baggrunde. På den måde fremhæver Serrano formelle, æstetiske karakteristika. De meget smukke værker forflytter den egentlige afbildning – det konkrete stof – og viser i stedet, hvor smukke disse potentielt dødelige stoffer kan være.

De abstrakte værker har klare referencer til kunsthistorisk betydningsfulde værker i det 20. århundrede som Barnet Newman og Piet Mondrian, der med deres klare farver og ensartede overflader præsenterer signifikante abstrakte udtryk. De kunsthistoriske referencer er imidlertid ikke det primære for Serrano. Han har konstant ønsket at rykke grænserne for skønhed ved bombastiske at æsteticere det abjekte – det som vi ellers forsøger at undgå.

Personligt engagement
Serrano er katolik, homoseksuel og hans familie stammer fra henholdsvis Latinamerika og Afrika, og han beskrevet, hvordan emnerne for hans værker har stor personlig interesse. De religiøse symboler udgjorde en vigtig del af hans barndom, han har haft et personligt engagement i AIDS polemikken i 1980erne og portrætterne af Ku Klux Klan var således heller ikke uden personlig investering.

Politiske kontorverser
I løbet af 1980erne blev Serrano genstand for stor opmærksomhed. Sammen med fotografen Robert Mapplethorpe, der var berømt og berygtet for seksuelt eksplicitte fotografier af homoseksuelle og afroamerikanere, blev han genstand for intens kritik af politiske konservative og religiøse gruppe på højrefløjen. Den konservative senator Jesse Helms angreb offentlig støtte af den kunst, der kunne virke religiøst og seksuelt moralsk stødende.
Serranos mest berømte fotografi 'Piss Christ' (1987), der viser et lille krucifiks nedsænket i kunstnerens urin, er blevet symbol på de kontroverser og politiske slagsmål, som Serranos værker har fort med sig. Billedet er meget smukt og havde det ikke været for titlen og vores viden, ville fotografiet sandsynligvis været set som en hyldest.

Senest har Serrano udgivet en stor bog 'America', der samler en række af tidligere serier, men også viser nye portrætter af alt fra berømtheder til små børnestjerner, som vi kender dem fra amerikanske skønhedskonkurrencer.