Om værket

CLAUS CARSTENSENS & SUPERFLEX

OM VÆRKET
 CLAUS CARSTENSEN & SUPERFLEX Flex Pissing/Björk er en nar [a.k.a. Bringing It All Back Home]I, 1997
    


Værket med den besynderlige titel Flex Pissing/Björk er en nar [a.k.a. Bringing It All Back Home] I fortæller på flere måder om de afbildede kunstnere og deres kunst. Det er Claus Carstensen og gruppen Superflex, der ses på billedet, men det kræver et nærmere kendskab til dansk kunst at kunne foretage den identifikation.

Carstensen står med ryggen til og lader vandet. Superflex bærer masker, som gør at vi ikke kan skelne de enkelte medlemmer. Deres masker og t-shirts refererer henholdsvis til en musik-cd og deres biogas projekt i Afrika (ARKENs Samling). Billedet er taget under en studietur til naturområdet The Joshua Tree i Californien, mens Superflex studerede på Det Kgl. Danske Kunstakademi, hvor Carstensen på daværende tidspunkt var professor.

CROSS-OVER
Claus Carstensen og Superflex har forskellige positioner i den danske kunstverden, og det fortæller det utraditionelle gruppeportræt på subtil vis om. De tilhører to generationer, der kendetegnes af hver deres kunstsyn.

Carstensen er eksponent for det vilde maleri med store farvestrålende og ekspressive malerier, der er rigt repræsenteret på de danske museer. Det vilde maleri var den dominerende tendens i 1980erne.

Omvendt arbejder Superflex med en kunst typisk for 1990erne, der ønsker en direkte intervention i samfundet, og som kun i begrænset omfang hører til på museum. Carstensen betoner det subjektive udgangspunkt for sine værker (også når han samarbejder med andre kunstnere), hvorimod Superflex optræder som gruppe eller firma og understreger det kollektive arbejde.

På den måde udtrykker billedet et cross-over (en krydsning) af to markante og til dels modsatrettede kunstgenerationer.

UTALLIGE REFERENCER
Flex Pissing/Björk er en nar (aka Bringing It All Back Home)I er et eksempel på intertekstualitet i samtidskunsten. Intertekstualitet betegner, hvordan kunstneren bevidst inddrager referencer til andre billeder eller tekster i sit arbejde. Der kræver med andre ord en stor viden om kunst, musik og geografi, hvis beskueren vil trænge dybere ind i værket.

Billboard-værket blev oprindeligt udstillet af Carstensen på Venedig Biennalen i 1997 under titlen Bringing It All Back Home. Her indgik værket i en sammenhæng med geografiske, biografiske og musikalske referencer med henvisninger til bl.a. bydelen Venice i Californien.

Eksempelvis er titlen både en henvisning til Carstensens tidligere arbejder og til et album af den amerikanske sanger Bob Dylan. Senere blev værket udstillet på en udstilling, der tematiserede Carstensens samarbejde med andre kunstnere. Værket fik i den forbindelse sin nuværende titel: Flex Pissing/Björk er en nar [a.k.a. Bringing It All Back Home]I, der fremhæver Superflex' andel.

KOLLEKTIVT OG INDIVIDUELT
Udsagnet "Björk er en nar" står Superflex for, og den anden del af titlen er tilskrevet Claus Carstensen. Titlen fremhæver på denne måde, at værket udtrykker forskellige kunstneriske strategier og arbejdsmåder.

Ved at lade vandet henviser Carstensen til tidligere værker, hvor han netop pissede på sine lærreder. Det fungerede som en symbolsk måde "at pisse sit territorium af" – en måde at finde sin egen plads i kunstverden.

Carstensen har altid refereret til sin person og personlige historie i sin kunst. Modsat arbejder medlemmerne af Superflex kollektivt og via deres fælles firma betoner de den dynamik, der ligger i at arbejde som gruppe.

Deres masker, der skjuler den enkelte person, er en reference til deres musik-cd: Warum sollten Wir Angst vor grossen Tieren haben (Hvorfor skal vi være bange for store dyr). Selve opstillingen på billedet er direkte inspireret af coveret til den irske rockgruppe U2s album The Joshua Tree fra 1987.

EN SKANDALE
I vinteren 1998/99 fik værket en central rolle i Ekstra Bladets kampagne mod den såkaldte danske kunstmafia og fiduskunst. Det førte til, at værket kom med på en stor udstilling på Aarhus Kunstmuseum, der viste malerier og skulpturer, som har vakt skandale i det 20. århundrede. Her kunne det ses sammen med en prominent række af centrale værker fra den danske kunsthistorie, bl.a. Wilhelm Freddies Sexparalysappeal (1936).

Om Claus Carstensens kunst generelt
Claus Carstensen arbejder først og fremmest med ekspressivt maleri i forskellige udformninger. De mangetydige malerier udfordrer gængse forventninger til det klassiske medie. Han forholder sig bevidst og reflekteret til den historie, det sprog og udtryk, som han med sit maleri indskriver sig i.

Carstensen interesserer sig for det rum, som maleriet udgør. Et rum, der er politisk, biografisk, kunsthistorisk og socialt, og som hans værker iscenesætter gennem et væld af referencer. Malerierne fremstår igennem de mange referencer og inspirationer som krydsninger, der går på tværs af traditionelle afgrænsninger.

Carstensen har vist stor interesse for det biografiske og den subjektive signaturs betydning for kunsten. Signatur har i den forbindelse flere betydninger - det kan være den skrevne eller den direkte fysiske tilstedeværelse af kunstneren på lærredet: Det har Carstensen opnået ved at pisse på lærredet.

Mange af hans værker problematiserer ideen om kunstneren som den eneste ophavsmand til værket. I forlængelse heraf har han igennem årene arbejdet tæt sammen med andre personer, herunder sin datter Zoe, fra hun var to år gammel, og onklen Alfred Friis, der også er kunstner.

Om Superflex' kunst generelt
Superflex beskriver deres kunstneriske projekter som redskaber eller værktøj. Superflex Biogas i Afrika er både et seriøst forslag til en konkret forbedring af hverdagen i et u-land, og et kunstværk som giver anledning til overvejelser over forholdet mellem rige og fattige lande.

KUNST MED RESULTATER
I modsætning til traditionel samfundskritisk kunst bruger Superflex ikke kunsten til kun at pege på særlige problemstillinger. De ser kunsten som et sted, hvor det er muligt at opstille reelle, praktiske løsningsmodeller, og de griber aktivt ind i sociale og politiske strukturer. Med udgangspunkt i diverse steder og problemstillinger skaber Superflex værker/redskaber, der bidrager til enten at løse et konkret problem for en befolkningsgruppe eller højne kommunikation og samarbejde. Superflex ønsker et tæt samarbejde med deres brugere, og det enkelte værk fungerer som fysisk og social ramme og afsæt for konkret brug.

KUNSTNERGRUPPE
Superflex udfordrer den traditionelle kunstnerrolle. I stedet for at optræde med deres borgerlige navne har de udviklet Superflex-konceptet. Ligesom avantgardekunstnere i 1960erne, der problematiserede den dominerende kunstneropfattelse, nedtoner også Superflex den enkelte kunstners personlighed til fordel for den dynamik, der opstår ved at arbejde i en gruppe.

Superflex er ikke alene en kunstnergruppe, men også et firma, der forsøger at arbejde på gældende markedsvilkår.


Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 50 kr.
Grupper: 50 kr.
Pensionister: 50 kr.
Studerende: 50 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis