Esko Männikkös fotografier minder om etnografisk inspirerede dokumentarbilleder, men er også omhyggeligt komponerede billeder, der er blevet til med baggrund i studier af komposition og farver.
Beskrivelse En hvidhåret kvinde med furet ansigt læner sig op ad en åbenstående havelåge. Lågen er lige som resten af den kaotiske grunds indhegning interimistisk udført. Hendes tøj er spraglet og forvasket. Bag kvinden står et mindre skur næsten skjult af grønne træer og anden bevoksning. Himlen i billedets venstre hjørne er blå med drivende hvide skyer. Om værket En ældre kvinde poserer ved sit ydmyge lille hjem, hvor hun med en blanding af imødekommenhed og reservation hilser beskueren velkommen. Vores syn på og møde med hende indgår som en central del af billedets betydning. Læs mere Om Männikkös kunst generelt Omdrejningspunktet for Männikkös kunst er hverdagen, vores omgivelser og andre vilkår for vores liv. Han opsøger typisk marginaliserede grupper, der lever i landområder præget af materielt mådehold og samtidig lever uden de officielle myndigheders bevågenhed og interesse. Portrætterne inddrager det nære miljø omkring personerne, typisk deres hjem eller miljøet omkring hjemmet. Læs mere
Se biografi
Esko Männikkö er autodidakt, men er en del af en gruppe af finske fotografer, der fortrinsvis er uddannet på Kunstindustrimuseet i Helsinki.....