Micha Klein

MICHA KLEIN

DISCOKUNST


Med avanceret computerteknologi udforsker Micha Klein vor tids mediefunderede kultur. Club-kultur, mode, skønhed, musik og massemedier er de gennemgående motiver i hans kunst – værkerne er skinnende, farvestrålende og kitsch.


MICHA KLEIN Crystal Powder from God, 2000


Beskrivelse
Seks nøgne og letpåklædte personer sidder på et hvidt, rya-lignende tæppe. De tre kvinder ser ud på beskueren, mens de tre mænd stirrer intenst på et lysende hvidt pulver. Deres meget glatte og ensartede hud brydes af iøjnefaldende tatoveringer.

Gruppen er omgivet af enkle, skematiserede træer og en række forunderlige geometriske former, stjerner, bobler og krystaller. I forgrunden ligger glittede magasiner, tabletter og farvestrålende kapsler. En regnbue omkredser gruppen.

Om værket
Micha Klein har skabt et forunderligt landskab mellem drøm, fantasi og en lille smule virkelighed. Der er tydeligvis tale om et digitalt manipuleret fotografi, som Klein har tilført en række kunstige former og genstande.

Stadiet mellem drøm og virkelighed afspejles i de psykedeliske og surrealistiske former og farver, der yderligere understreges af de farmaceutiske stoffer, som er strøget rundt om persongruppen. Personerne er nok hentet fra virkeligheden, men de befinder sig nu i et andet univers.
Læs mere

Om Kleins kunst generelt
Micha Kleins værker udgør et iøjnefaldende cross-over af kunst, marketing, reklame, web-design og VJ'ing – en disciplin der udspringer af DJ'ing, men hvor det er musikvideoer og videografik der samples og ikke plader eller cd's.

Klein har stor succes som VJ og  egentlig slog han igennem på den internationale klubscene, før han fik succes som kunstner. Fælles for alle hans værker er computerteknologien – om de er henvendt reklame, kunstmuseer eller dansegulve.
Læs mere


Micha Klein

MERE OM KUNSTNEREN

Micha Klein portræt lille

Se biografi

Micha Klein er uddannet på Rietveld Academy i Amsterdam, hvorfra han har en BA i computergrafik.....

Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 95 kr.
Grupper (mindst 10): 80 kr.
Pensionister: 95 kr.
Studerende: 75 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis