Om værket

NANCY BURSON

OM VÆRKET

 

    NANCY BURSON Warhead, 1982, sølvgelatinetryk, 35,6 x 27,9 cm
    
Warhead er et computerbehandlede portrætfotografi. Værket skildrer ikke en faktisk eksisterende person. I stedet skildrer det en fiktiv person skabt gennem sammensmeltningen af flere forskellige menneskers ansigtstræk i computerens digitalt manipulerbare billedverden. 


Warhead
består af computergenererede portrætfotografier af magtfulde diktatorer og supermagtsledere.  Værket er sammensat af portrætbilleder af de fem statsoverhoveder, der deltog i 1980ernes atomkapløb: Ronald Reagan, Margaret Thatcher, François Mitterand, Deng Xiaoping og Leonid Bresjnev. De enkelte portrætbilleder er ikke ligestillede, men derimod vægtet proportionalt i overensstemmelse med de enkelte landes atomarsenaler. Konkret betyder det, at Reagans ansigtstræk er repræsenteret med 55%, Brezhnevs med 45% og Thatcher, Mitterand og Dengs med 1% hver især. Rent teknisk er billedfladens toner blevet oversat til billedets mindste enheder kaldet pixels. Herefter gennemfører computeren sine beregninger og genererer en genkendelig klon af den kolde krigs magtfulde diktatorer og statsledere.


FRA DOKUMENTATION TIL SIMULATION
Gennem sit computermanipulerede statslederportræt gør Warhead op med fotografiets myte. Før computermanipulation blev muligt, anså man fotografiet for at være et sandhedsvidne – en mekanisk dokumentation af virkeligheden. Derfor blev fotografiet anvendt til pasfotos, dokumentarfilm og pressebilleder, hvis primære formål var at bevidne virkeligheden. Portrætfotografiet blev på denne måde et bevis på menneskets identitet, der kunne bruges til at identificere og verificere eksistensen af den portrætterede person.   


I nutidens informationssamfund har fotografiet ændret sig fra at være analogt til at være digitalt. Det digitaliserede billede er, i modsætning til det analoge fotografi, opløst i små enheder kaldet pixels, som kan bearbejdes frit efter forgodtbefindende. Det digitale billede rokker på den måde fundamentalt ved forestillingen om fotografiet som et objektivt, nøgternt registrerende sandhedsvidne. I stedet for at dokumentere det afbildede motiv, skaber det digitale fotografi et manipulerbart billede, der ikke nødvendigvis henviser til en reelt eksisterende virkelighed.


I Warhead simulerer Burson et officielt portrætfotografi. Ved at betone portrætbilledets kunstighed radikaliserer Burson vores oplevelse af at leve i et højteknologisk informationssamfund: Portrætbilledet, der før i tiden bevidnede eksistensen af den afbildede person, kan nu bearbejdes frit efter forgodtbefindende, og identiteten, som før i tiden kunne gøres til genstand for sociale og psykologiske analyser, fremstår nu som en variabel og digitalt manipulerbar størrelse. 

 

Om Nancy Bursons kunst generelt
Bursons sammensatte portrætter former sig som en undersøgelse af det menneskelige ansigt. Teknikken til at overlejre forskellige portrætfotografier oven på hinanden blev oprindelig udviklet i slutningen af 1870erne af den engelske forsker Francis Galton, der grundlagde genetikken som videnskabelig disciplin. Galton arbejdede med at sammensmelte portrætter af forskellige individer, som hver især repræsenterede dét, som han omtalte som ’en naturlig slags’ – fx den kriminelle, bæreren af en særlig sygdom eller officeren af en nærmere bestemt rang. Idéen var at overlejre portrætfotografierne på en enkelt fotografisk plade for på den måde at kunne afsløre, hvordan den ’ideelle’ type ville se ud inden for forskellige psykologiske, sociale og racebestemte kategorier.


MENNESKELIGE STEREOTYPER
I sine digitalt manipulerede portrætfotografier viderefører Burson den fotografiske metode til at kategorisere og typebestemme forskellige slags mennesker. I værket First Beauty Composites overlejrer hun fx fotografier af berømte filmstjerner som Bette Davis, Audrey Hepburn, Grace Kelly, Sophia Loren og Marilyn Monroe. I værket Mankind sammensætter hun ud fra den samme fotografiske metode portrættet af en repræsentativ verdensborger, idet hun skaber et billede, hvor motivet er komponeret i overensstemmelse med den procentdel, som de forskellige racer udgør af verdens samlede befolkningstal. Bursons billeder er med andre ord ikke virkelige portrætter, men fiktive gennemsnitsmennesker udtrykt gennem portrætbilledets form. Bursons computergenererede portrætbilleder sætter ansigt på 1980ernes atomkapløb, på filmindustriens idealer om fysisk perfektion og på verdens racemæssige befolkningssammensætning. Men de sætter samtidig spørgsmålstegn ved forestillingen om en idealiseret type, idet de peger på det vanskelige ved at ville identificere en bestemt type ud fra en række – mere eller mindre vilkårligt – udvalgte portrætfotografier.     


ET KIG IND I FREMTIDEN
Bursons kunstneriske praksis omfatter såvel fotografi og tegning som interaktive computerstationer, hvor beskueren har mulighed for at studere forskellige modificerede versioner af sig selv afhængigt af, om selvportrættet er blevet sammenblandet med et andet portrætbillede, om det er blevet omdannet til en anden race, omformet til en anden alder, eller om det er blevet påført en række forskellige fysiske anormaliteter. Fælles for Bursons værker er imidlertid interessen for portrætfotografiet og det menneskelige ansigt. Hendes ’transgenetiske’ fremtidsvisioner af køn, alder og race stiller en række grundlæggende spørgsmål til menneskets eksistensvilkår: Hvem er vi, og hvor meget af det vi er, er vi i stand til at ændre? Hvor meget adskiller vi os som mennesker, og hvor meget har vi i virkeligheden til fælles? Spørgsmål, der altid har været centrale, og som i vores nuværende informationssamfund har vundet fornyet aktualitet.

 

Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 95 kr.
Grupper (mindst 10): 80 kr.
Pensionister: 95 kr.
Studerende: 75 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis