Vibeke Tandberg udforsker konventioner for køn og identitet, og hvordan disse begreber kommer til udtryk i private og offentlige sfærer. Hendes kunst bevæger sig på grænsen mellem det reelle og det muligt reelle.
BeskrivelseEn spinkel ung kvinde, iklædt lyseblå skjorte, blå bukser og et sort læderbælte, står i et hjemligt interiør. Tøjet er tydeligvis alt for stort. Interiøret er en borgerlig stue med fine, lidt tunge møbler og et søstykke i en rigt ornamenteret guldramme. Om værketVærket er en del af serien Dad, der består af seks halvfigursportrætter af kunstneren iført farens tøj, og hvor ansigtet er en blanding af hendes og hans. Interiøret kunne udmærket være forældrenes egen stue og en del af et pænere, borgerligt hjem. Læs mere Om Tandbergs kunst generelt Tandberg fokuserer på sine egne psykosociale forhold til den omkringliggende verden. Ved hjælp af computermanipuleret fotografi og film udforsker hun forhold omkring identitet, køn, skønhed og hvordan skønhed i sin stereotypiske form repræsenteres i den samtidige kultur, samt hendes egne drømme og ambitioner. Læs mere
Se biografi
Vibeke Tandberg er uddannet i Norge og Sverige på Teaterverkstedet i Oslo, på Kunsthögskolen i Bergen (1991-1994) og på Fotohögskolan, Göteborg Universitet (1995-1997).....