Christian Boltanski skaber effektfulde installationer, der taler til beskuerens følelser. Hans kunst handler om den til tider hårfine balance mellem nærvær og fravær, og vores behov for at blive husket, men også om hvordan vi er i fare for at blive glemt. Les lits, 1997/98
Beskrivelse Syv enkeltstående metalkasser på ben står fordelt i mørkelagt rum. Metalkasserne er på forskellig vis monteret et neonlys, der gennemlyser de plastikoverdækkede kasser. Bortset fra dyner og puder er kasserne tomme. Om værketChristian Boltanski har skabt en installation, der synes kold og afvisende. Den er placeret i goldt og mørkt rum, der alene lyses op af neonrørenes nøgne skær. De sengelignende skulpturer med deres forskellige størrelser leder tankerne i retning af kuvøser, operationsborde, obduktionsborde, hospitalssenge, dødslejer eller kister. Læs mere Om Boltanskis kunst generelt Boltanskis værker kredser om minder og det forgange, og om hvordan vi holder fast i det levede. Han benytter sig af genstande, der alle henviser til et levet liv fx brugt tøj og snapshot- og familiebilleder. Resultatet er stemningsfulde installationer, der iscenesætter tydelige kontraster: lys vs. mørke, liv vs. død, nærvær vs. fravær og det organiske vs. det mekaniske. Læs mere
Se biografi
Christian Boltanskis kunstneriske karriere begyndte, da han som 12-årig forlod skolen for at male og tegne.....