Om kunstneren

CHRISTIAN BOLTANSKI

FØDT 1944 PARIS (F)

CHRISTIAN BOLTANSKI

Christian Boltanskis kunstneriske karriere begyndte, da han som 12-årig forlod skolen for at male og tegne. Siden 1960erne har han arbejdet med menneskelige erfaringer og minder som tema og har inddraget alt fra fotografier til kiksedåser.

Boltanski er eksponent for konceptkunsten. I flere af sine værker har han benyttet sig af brugte genstande fx tøj til at minde om de ukendte ejere gennem deres personlige effekter. Boltanski bor i dag i Malakoff, en forstad til Paris.

I 1973 bragte udstillingen "Les Inventaires" ham rundt på flere europæiske museer, deriblandt Louisiana.

Han har deltaget på talrige udstillinger over hele verden, herunder "Menschlich" på Kunsthalle Wien (1995), "Reconstitution" på bl.a. Stedelijk van Abbemuseum i Eindhoven og Whitechapel Art Gallery i London (1990), "Lessons of Darkness" på bl.a. Museum of Contemporary Art i Chicago og Museum of Contemporary Art i Los Angeles (1988), Museum of Fine Arts i Boston, Museum of Contemporary Art i Helsinki, Malmö Konsthall, "Retrospective" på National Museum of Contemporary Art i Oslo (1994), Museum Ludwig Köln og Museo Nacional Centro de Arte Regina Sofia i Madrid, "Made in France" på Centre Georges Pompidou og Musée d'Art Moderne i Paris (1997).

Desuden har han deltaget på Documenta (1972, 1987), Carnegie International på Carnegie Museum, Pittsburgh (1991), og han har repræsenteret Frankrig på Venedig Biennalen (1993 og 1996). 

I 1998 skabte han udstillingen "Forsvinden" specielt til ARKENs Kunstakse. Museet erhvervede i den forbindelse Les lits.

Boltanski er repræsenteret på bl.a. Museum of Fine Arts i Boston, National Gallery of Australia i Canberra, De Pont Foundation for Contemporary Art i Holland, Fine Arts Museums of San Francisco, High Museum of Art i Georgia, Kemper Museum of Contemporary Art i Missouri, Museum of Contemporary Art i Los Angeles, Tate Gallery i London. Museum für Moderne Kunst (MMK), Frankfurt/Main, Hamburger Kunsthalle, Ludwig Museum im Deutschherrenhaus, Koblenz, Museum Abteiberg, Mönchengladbach, CAPC Musée d'Art Contemporain, Bordeaux, Musée d'Art Moderne de la Ville de Paris og Centre Georges Pompidou i Paris.


Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 50 kr.
Grupper: 50 kr.
Pensionister: 50 kr.
Studerende: 50 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis