Om værket

CHRISTIAN BOLTANSKI

OM VÆRKET

Les lits, 1997-98
Sengene
Blandede materialer
Variable mål

Christian Boltanski har skabt en installation, der synes kold og afvisende. Den er placeret i goldt og mørkt rum, der alene lyses op af neonrørenes nøgne skær. De sengelignende skulpturer med deres forskellige størrelser leder tankerne i retning af kuvøser, operationsborde, obduktionsborde, hospitalssenge, dødslejer eller kister.

KUVØSER OG OBDUKTIONSBORDE
Boltanskis ønsker med sin installation at fremprovokere stærke følelser hos beskueren. Vi tænker både på det skrøbelige nye liv hos små nyfødte børn, som kuvøserne beskytter og forstærker, men sengene varsler også livets afslutning fordi de minder så meget om en mellemting mellem operations- og obduktionsborde.

Specielt sengenes store lighed til såvel kuvøser som dødslejer og obduktionsborde giver værket et ildevarslende og morbidt udtryk.

DE LEVENDE OG DE DØDE
Nogle senge ser ud til at være brugt, mens andre indikerer, at der har foregået skjulte eksperimenter under de teltagtige konstruktioner af plastik. Både rummet og metalsengene er mennesketomme - bortset fra beskueren selv.

Vores umiddelbare og følelsesbetonende reaktion på installationen er værkets omdrejningspunkt. Vi kan projicere os selv ind i rummet, og dermed forholde os til hospitalsoplevelser: liv, sygdom og død. Det ildevarslende indtryk forstærkes ved, at vi er de eneste levende til stede i rummet.

Alle sengene er tomme. Puder og dyner erstatter menneskekroppen, samtidig med leder de tanken hen på spørgsmålet om, hvor sengenes "beboere" er forsvundet hen. Boltanski pointerer fraværet af det levende ved at benytte sig af golde og kolde materiale, der står i skarp kontrast til menneskelig varme og omsorg.

EN PERSONLIG OPLEVELSE
Boltanski har antydet, at Les Lits har forbindelse til en personlig barndomshistorie. Hans forældre blev skilt proforma under krigen, fordi hans jødiske far måtte gå under jorden. I to år boede faderen skjult under gulvet i familiens hus frem til krigens afslutning.

Angsten for nazisterne forlod dog aldrig familien. Boltanskis far blev siden en fremtrædende læge, som mor og søn hver dag fulgte på arbejde til hospitalet. De tog ikke hjem bagefter, men ventede hele dagen uden for hospitalet i familiens bil. Herfra kunne Boltanski opleve hele den stemning som omgiver et hospital.

Om Boltanskis kunst generelt
Boltanskis værker kredser om minder og det forgange, og om hvordan vi holder fast i det levede. Han benytter sig af genstande, der alle henviser til et levet liv fx brugt tøj og snapshot- og familiebilleder. Resultatet er stemningsfulde installationer, der iscenesætter tydelige kontraster: lys vs. mørke, liv vs. død, nærvær vs. fravær og det organiske vs. det mekaniske.

UDFORDRING AF FØLELSERNE
Siden midten af 1980erne har Boltanskis kunst fokuseret på døden både som abstrakt begreb og håndgribelig konkret erfaring. Hans værker er gennem årene blevet stadig større, mere monumentale og teatralske. De udfordrer tydeligt en følelsesmæssig reaktion fra beskueren.

Boltanskis værker sættes ofte i forbindelse med hans jødiske baggrund og det forhold, at han blev født under 2. verdenskrig. Han understreger imidlertid selv, at hans kunst ikke alene har Holocaust som tema, men at den reflekterer over døden i mange udformninger: voldsom død kontra den "normale" død, men også døden i overført betydning: at et minde om en person dør, fordi vi ikke længere kan huske vedkommende.

MELLEM MASSE OG INDIVID
Centralt i Boltanskis værker er individet, subjektet og tabet af selv samme. Via de tomme senge i Les Lits indikerer Boltanski, at et menneske (subjekt) har været til stede, men det er der ikke længere og på den måde iscenesættes tabet. På samme vis kan en person miste sin individualitet gennem døden, fordi han/hun herigennem bliver en del af en anonym masse.

Boltanski har sagt om sine værker: "Det der driver mig som kunstner er, at jeg tror på, at alle er unikke, selv om alle forsvinder så hurtigt. Vi afskyr at se de døde, samtidig elsker vi dem og sætter pris på dem. Alle er noget specielt."

Christian Boltanski har gennem fem årtier bearbejdet almene, eksistentielle forhold gennem installationer, mail art, bøger og fotografi. Han tager ofte udgangspunkt i sit eget liv, hvor han benytter sig af et lager af minder og erfaringer til at rekonstruere sit eget liv og i særdeleshed sin egen barndom.