Om værket

JESPER JUST

OM VÆRKET

 

  JESPER JUST
     Bliss and Heaven, 2004
Lyksalighed og himmel
Super 16 mm film på DVD
7:30 min.
En ung mand går igennem en gul og frodig kornmark – en dybblå himmel danner baggrund. Der krydsklippes til sitrende højspændingsledninger og en stor lastbil, der nærmer sig en ensomt beliggende transformerstation midt i kornmarken.

Lastbilchaufføren stiger ud iført hvid undertrøje og cowboybukser. Han ser sig om, åbner bagsmækken og forsvinder ind i lastbilens store rum. Den unge mand følger forsigtigt efter ind i det mørke rum. Lastrummet er ikke længere et tomt rum, men et overdådigt udført teater.

Lastbilchaufføren har iført sig en blond paryk og står alene på scenen i et spotlight og synger. Den smukke sal er helt tom. Den unge mand sætter sig for at lytte til sangen. Til sidst opdager sangeren sin tilhører og bliver tydeligt utilpas. Han synger dog med stor indlevelse sangen færdig og den unge mand klapper anerkendende.

Om værket
Scenen er sat i et stærkt symbolladet univers, der udspiller sig i en genkendelig virkelighed. Stemning og handling er imidlertid så usædvanlig, at der alligevel vendes op og ned på det normale og det forventede. Jesper Justs film følger en ung mand på en forunderlig fysisk og mental rejse mod et større kendskab og dermed også fortrolighed med en ældre mands hemmelige liv og seksualitet. Ved at følge efter den midaldrende mand ind i en lastbil – og dermed ind i et skjult univers – bliver han vidne til mandens forvandling, hvor en maskulin lastbilchauffør afslører en feminin – skæv/queer – side.

SEKSUEL SKÆVHED
Chaufføren lever en skjult tilværelse i ly af sin lastbil. Her udlever han sit begær som transvestit og her synger han romantiske ballader (oprindeligt sunget af Olivia Newton-John). Han er tydeligvis bekymret for at blive afsløret, men det er ikke alene hans bekymringer omkring en anormal seksualitet, som værket kredser om. Det er lige så meget den unge mand. Det præcise forhold mellem de to mænd afsløres ikke til fulde, men det antydes. Sådan er det i Jesper Justs videoer. De giver aldrig et entydigt svar. Der er ikke én måde at forstå dem på, og vi lærer aldrig til fulde at forstå de implicerede personer. Hvad driver deres handlinger, deres begær og deres seksualitet.

FAR OG SØN
I centrum af Justs værker står mænds interaktion med hinanden. I Bliss and Heaven handler det om far og søn. Sønnen, der søger vished om farens skjulte identitet, og som tydeligvis forsøger at komme den tættere. En søn, der er bange for at miste sin far, hvis han får kendskab til hans anden side. Værket udfolder forholdet mellem far og søn, vanskeliggjort af farens seksualitet. Familieforhold og seksualitet problematiseres gennem indirekte og teatralsk iscenesættelse, men ikke desto mindre er der tale om en almen problemstilling.

Far/søn forholdets roller, som vi kender fra klassiske film og litteratur, er byttet om: Den strenge opdragende fader er her mere tvetydig, eftersom det er ham, der lever i det skjulte og på den anden side. Sønnen, der normalt søger faderens accept og anerkendelse, er her den, der skal lære at acceptere faderen. Passivitet og handling er vendt på hovedet, og resultatet udfordrer vores forventninger de konventionelle familiemønstre og magtforhold.

Om Jesper Justs kunst generelt
Hovedpersonerne i Justs værker er med meget få undtagelser mænd, der foretager usædvanlige handlinger i usædvanlige omgivelser. Eksempler er to dagligdags klædte mænd, der med stor patos opfører det dramatiske afsluttende parti i Verdis opera La Traviata under Bispengbuens trøstesløse betonkonstruktion eller en række mænds besøg i en stripklub, hvor der ikke er nogen kvinder, og hvor mændene alene har øje for hinanden. I Bliss and Heaven er der fx referencer til Alfred Hitchcocks film Menneskejagt og den mere ukendte kultfilm Beaver Trilogy, der handler om en dreng, som klæder sig ud og synger som Olivia Newton-John.

ISCENESATTE DRAMAER
Musik og drama spiller centrale roller i Justs videoer. Der er tale om stærkt iscenesatte miljøer og handlinger, der refererer til Hollywood-film, operaer el. lign. Det er såvel fin- som populærkultur, der har været med til at forme manderoller, som vi kender dem, og derfor interesserer Just sig også for en bred vifte af referencer. Hans værker formulerer iøjnefaldende udfordringer af den stereotype manderolle, hvor manden er viljestærk, ufølsom og overdrevent stærk.

Gennem sine referencer og yderligere problematiseringer af vores forventninger til, hvordan mænd er eller bør være, peger Just desuden på, hvordan vores køn ikke kun er biologisk, men også kulturelt. Gennem vores kultur konstruerer vi over tid bestemmelser for, hvordan vi som mænd og kvinder er eller – igen – bør være.

DET ALMENMENNESKELIGE
I sin interesse for mænd, deres indbyrdes relationer og det faktum, at mændene i videoerne ofte indtager traditionelt "feminine roller" – gennem dans, sang og voldsomme følelsesudbrud – bliver Justs værker ofte betegnet som homo-erotiske. Det er ifølge Just ikke tilsigtet, men værkerne kan nok betegnes som queer. Forskning inden for den såkaldte queer-teori undersøger netop de sociale og kulturelle konventioner tilknyttet køn og (homo)seksualitet, og hvordan disse ikke er stabile størrelser. Justs film kredser om det tabubelagte og det undertrykte, og de udfolder følelser og handlinger, der både er humoristiske og sentimentale. Se fx Michael Elmgreen & Ingar Dragset i ARKENs samling.

Med sin interesse for det kulturelt konstruerede køn har Justs videoer en parallel til den feministiske kritik. En kritik, som er stærkt interesseret i, hvordan kvinder afbildes, og hvordan stereotype billeder eller repræsentationer på den måde opstår. Se fx Sarah Lucas i ARKENs samling.

Just understreger på den måde, at hans værker ikke alene beskæftiger sig med mænd og deres forhold, men at hans overvejelser er mere almenmenneskelige: Hvordan er man mand eller menneske, og hvordan er vi sammen med andre.

VIDEO/FILM
Justs værker er kendetegnet af stor professionalisme i alle aspekter: skuespillere, lys, lyd og klipning. I lighed med andre videokunstnere i sin generation har han forladt den tidligere amateurisme, hvor kunstvideo både i form og indhold adskilte sig betydeligt fra store kommercielle produktioner. Tidligere havde kunstvideo ofte karakter af dokumentarisme og meget lave budgetter. I dag arbejder kunstnere også med store spektakulære installationer, som det ses hos fx Bill Viola i ARKENs samling.

Trods professionalismen i det tekniske og de mange referencer til fx Hollywood-film understreger Just, at kunstvideoen kan noget andet. Det skyldes bl.a. vores forventninger til kunst. Her behøver publikum ikke nogen lette løsninger eller let forståelige budskaber. Budskaber kan alene antydes. Og tvetydigheden, det uafsluttede og det uforløste kendetegner netop alle Jesper Justs værker.

Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 95 kr.
Grupper (mindst 10): 80 kr.
Pensionister: 95 kr.
Studerende: 75 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis