John Bock

JOHN BOCK

KUNSTNEREN SOM KAOSPILOT



Med stor energi og humor kombinerer John Bock performance, video og installation i sine totalinstallationer. Han skaber særegne, surrealistiske universer af fundne genstande, som han viderebearbejder, og som han optræder i og med. Bocks totalinstallationer tager afsæt i den konkrete verden, som omgiver os. På den måde fungerer de som kritiske kommentarer til det nutidens samfund.

Wühl um die Klumpen, 2002-2003


 JOHN BOCK, Wühl um die Klumpen, 2002-2003


Beskrivelse

Værket Wühl um die Klumpen er en viderebearbejdelse af en performance med samme titel, som John Bock opførte på Documenta 11 i Kassel i sommeren 2003. Foruden en sammenklippet film om denne performance består værket af en række rekvisitter herfra. Bl.a. i form af bizarre, hjemmelavede ’dukker’ og objekter, der er sammensat af møbler, kufferter, gummislanger, hjemmedesignede beklædningsgenstande, plastikflasker med stærktlugtende rengøringsmiddel, husholdningsmaskiner m.m.

En af dukkerne består af et stort klædeskab med indvolde af sammenklistrede cykelslanger, en rød plastikspand, sammensatte plastikflasker med forskellige væsker og en meget simpel, groft sammentømret trækonstruktion. Den er en mekanik til at styre den store, deforme papmaché-agtige klump, der gør det ud for skabskroppens hoved. Ud fra hvert sideskab vælter en række udstoppede bukser, der er sammensyet parvis top mod top, så de fremstår som deforme misfostre fra en drøm eller et fantastisk eventyr. De fantasifuldt sammensatte genstande er placeret i relation til hinanden, og flere af dem er forbundne med sindrige rør- og trækonstruktioner. Som bagvæg for installationen hænger et kæmpe lærred af sammensyede skjorter i forskellige farver og mønstre, hvor den redigerede film om performancen projiceres op på.

Om værket
Wühl um die Klumpen er en totalinstallation bestående af et sammensurium af byggematerialer. I den sammenklippede film indtager Bock rollen som dukkefører for sine konstruerede og aparte dukker. Han spiller også vanvittig videnskabsmand, der går amok i sit laboratorium og fantasifuld kunstner, der vender verden på hovedet og skaber den på ny. Han fremstiller absurde objekter af fundne og skabte genstande, som han fletter sammen på uforudsigelige måder og lader indgå som rekvisitter i en både mærkværdig og morsom fortælling.
Læs mere

Om John Bocks kunst generelt
Bocks værker befinder sig i krydsfeltet mellem performance, video og installation. Han skaber et surreelt, kaotisk univers, hvor han selv optræder som kaospiloten, der med sine forelæsninger viser vej igennem dette kaos og peger på uforudsigelige og forunderlige sammenhænge. Hans værker genfortolker vores rationelle forståelse af verden som en form for absurd teater. På denne måde illustrerer han, at verden ikke nødvendigvis hænger sådan sammen, som vi forestiller os det. Samtidig peger han på, at vores vante begreber og forklaringsmodeller derfor heller ikke kan forventes at udsige nogen endegyldig sandhed om det nuværende samfund.
Læs mere


John Bock

MERE OM KUNSTNEREN

John Bock portræt teaser

Se biografi

John Bock voksede op på en gård i det nordlige Tyskland, og livet her præger hans kunstneriske univers.....

Se film

ARKENs tidligere inspektør Marie Louise Helveg fortæller om værket Wühl um die Klumpen

Se film

Se John Bock fortælle om sin kunstneriske praksis

Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 95 kr.
Grupper (mindst 10): 80 kr.
Pensionister: 95 kr.
Studerende: 75 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis