Om kunstneren

MONA HATOUM

FØDT 1952 BEIRUT (LB)

MONA HATOUM Foto: Vera Isler-Leiner



Mona Hatoum er palæstinenser, og da hun bliver født lever familien i eksil i Beirut. Mens hun er på ferie i England i 1975 brød borgerkrigen ud i Libanon og hun har siden været bosat i London med enkelte ophold af varierende længde i bl.a. Berlin, Shakersamfundet Sabbathday Lake i Maine, USA, Thiers i Frankrig og San Antonio i USA.

I perioden 1975-1979 studerede hun på Byam Shaw School of Art i London og senere på Slade School of Art (1979-1981). I midten af 1980erne arbejdede Hatoum som performancekunstner, især med politiske og feministiske problemstillinger. Fra slutningen af 1980erne begynder hun at arbejde med skulptur og installation, video og senest med fotografi.

Hatoum har udstillet og laver performances over hele verden, herunder på Art Gallery of Ontario in Toronto i 1993, Centre Georges Pompidou i Paris i 1994, the Tate Gallery i 1995, Museum of Modern Art i New York, Walker Art Center i Minneapolis, Musée d'Art Contemporain de Montréal, Franklin Furnace i New York, Western Front Art Centre i Vancouver, The Arnolfini Gallery i Bristol, Centre Georges Pompidou, Paris og The Fabric Workshop i Philadelphia.

I 1997 havde Hatoum en stor soloudstilling på Museum of Contemporary Art i Chicago og på The New Museum for Contemporary Art i New York. I 2004 udstilles hun retrospektivt på Hamburger Kunsthalle, Kunstmuseum Bonn og på Magasin 3 i Stockholm.

Hatoum har desuden deltaget på store internationale udstillinger: "Sense and Sensibility", The Museum of Modern Art, New York; "Cocido y Crudo" på Centro de Arte Reina Sofia i Madrid, på Havana Biennalen i Cuba (1994), Venedig Biennalen i 1995 og ARS 95 i Helsinki.

I 1995 blev hun nomineret til den prestigefyldte engelske kunstpris Turner Prize og i 2004 modtog hun Københavns Universitets Sonningpris og den schweiziske kunstpris Roswitha-Haftmann-Preis, der uddeles i Zürich.

Hatoum er desuden repræsenteret på bl.a. Centre Georges Pompidou i Paris, Dallas Museum of Art, Los Angeles County Museum of Art, Museum of Modern Art i New York, Art Gallery of Ontario, Vancouver Art Gallery, Louisiana i Humlebæk, Hamburger Kunsthalle, Hamburg, Astrup Fearnley Museum i Oslo, Centro de Arte de Salamanca (CASA), Tate Gallery og Tate Liverpool.


Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 50 kr.
Grupper: 50 kr.
Pensionister: 50 kr.
Studerende: 50 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis