Om værket 8900054

OLAFUR ELIASSON

OM VÆRKET

8900054 består af to kuppelformede stålkonstruktioner, der er delvist gravet ned i jorden uden for ARKEN. De to dele, en stor og en lille, er konstrueret af et net af fem- og sekskantede stålringe.

8900054 møder beskueren som en formfuldendt struktur. Titlen 8900054, der ikke henviser til noget bestemt, sender tankerne i retning af noget videnskabeligt eller teknologisk.

Allerede fra lang afstand har skulpturen noget overnaturligt eller futuristisk over sig. Kuppeldelenes blanke stålkonstruktion af sekskanter (og en enkelt femkant i toppen) udstråler en perfektion, der antyder, at skulpturen har en funktion eller iboende betydning. Men skulpturen forbliver stum om, hvad funktionen eller betydningen kunne være, og lader det være op til beskueren at tænke videre.

Med sin form og sin placering i landskabet inviterer skulpturen til, at man kravler på den eller går ind i den. I den forstand er den tiltalende og håndgribelig. Man kommer let til at lege med tanken, at de to kuppeldele i virkeligheden er hele kugler, der er begravet.

Ren struktur
8900054s kuppelkonstruktion af fem og sekskanter er en variation over en arkitektonisk konstruktion, som den amerikanske ingeniør Richard Buckminster Fuller patenterede i 1950erne. Fullers konstruktion bestod dog af trekanter i stedet for 8900054s fem- og sekskanter.

I 1996, det samme år som 8900054 er fra, fik tre forskere en nobelpris for at have fundet en ny type molekyle. Molekylegruppen, der opkaldtes ’fullerener’ efter Buckminster Fuller, består af kuppelformede kulstofmolekyler, hvor atomerne sidder ordnet i fem- og sekskantede ringe ligesom i Eliassons skulptur.

8900054 antyder at have en funktion eller en mening. Det understøttes af referencerne til både Fullers kuppelkonstruktioner og fullerenmolekylernes opbygning. Strukturen, som skulpturen gør brug af, er så funktionel og solid, at den anvendes både i mega-kontruktioner som fx kæmpemæssige stadions, og i noget så småt som molekyler.

8900054 får betydninger fra både naturvidenskaben og arkitekturen. Betydninger, der i værket smelter sammen og bliver til ren form og ren struktur.