Superflex arbejder på grænsen af traditionel kunst. I stedet for kunstværker udarbejder de "værktøjer", der skaber nye typer møder mellem mennesker og sætter alternative projekter i gang. Superflex Biogas i Afrika, 1997
Beskrivelse Superflex Biogas i Afrika er en omfangsrig installation, der består af en række elementer: en ballon, tre videoer, tre serigrafiske tryk, en teknisk tegning, fotografi, et bord, et akvarium, guldfisk og stole. Elementerne fortæller om kunstnergruppens biogasanlæg i Afrika. Om værket Superflex Biogas i Afrika er både et kunstværk og en alternativ energikilde. Installationen illustrerer Superflex' arbejde med at udvikle en bæredygtig energikilde til fattige isolerede landfamilier i udviklingslande. I 1997 introducerede Superflex et biogasanlæg, der blev installeret i en landsby i Tanzania. Læs mere Om Superflex' kunst generelt Superflex beskriver deres kunstneriske projekter som redskaber eller værktøj. Superflex Biogas i Afrika er både et seriøst forslag til en konkret forbedring af hverdagen i et udviklingsland og et kunstværk, som giver anledning til overvejelser over forholdet mellem rige og fattige lande. Læs mere
Se biografi
De er alle uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, men udstiller altid samlet under firmanavnet Superflex.....