Om værket

Udstillinger
ARKENS SAMLING
- Fotografi og grafik
- MALERI OG SKULPTUR
  - Jean Arp
  - Tilo Baumgärtel
  - Peter Bonde
  - Anders Brinch
  - Carin Ellberg
    - Om værket
    - Om kunstneren
  - Michael Elmgreen & Ingar Dragset
  - Andreas Golder
  - Katharina Grosse
  - Stella Hamberg
  - Jeppe Hein
  - Damien Hirst
  - Asger Jorn
  - Eske Kath
  - Clay Ketter
  - Per Kirkeby
  - Jeff Koons
  - John Kørner
  - Elina Merenmies
  - Tim Noble & Sue Webster
  - Allan Otte
  - Tal R
  - Anselm Reyle
  - Pascale Marthine Tayou
  - Elisabeth Toubro
  - Matthias Weischer
  - Troels Wörsel
  - Kathrine Ærtebjerg
- INSTALLATION OG MEDIEKUNST
- Erhvervelser
- Indkøbspolitik
ARKENs kunstpris
ARKENs rejselegat
ARKEN Edition
Støt ARKEN

CARIN ELLBERG

OM VÆRKET

Sunrise III, 2002
Solopgang III
Blandede materialer
230 x 400 x 400 cm

Skulpturen er et kunstfærdigt udført landskab, som Ellbergs egne børn kunne have hjulpet hende med at udføre.

"Strålerne" fra de sammenknyttede nylonstrømper danner floder, forhøjninger og andre landskaber og sætter samtidig rammerne for legetøjets udfoldelser.

Miniature-samfundet gentager på mange måder børns leg, der involverer både det tilladte: børnenes eget legetøj, men også forældrenes ejendele, der til tider ufrivilligt bliver involveret. Her er rollerne byttet om.

Mor har "lånt" sine børns legetøj og måske med hjælp fra Pippi Langstrømpe har Ellberg skabt et legende og humoristisk værk: Et dukkehus-samfund er opstået med andre og nye roller end dem vi kender.

BARNLIGT OG VOKSENT PÅ SAMME TID
Carin Ellberg arbejder med de potentialer, som hverdagsgenstande besidder i nye og utraditionelle sammensætninger. Ellberg er begejstret for de historier, som vi finder hjemme hos os selv.

Virkelighed og fantasi løber sammen i sammensætninger, der udfordrer vores opfattelse af genstandenes almindelighed og mangel på dramatik. Hun lader det kendte undergå en forvandling, så det nu fortæller symbolfyldte historier om hjemmet og særligt om kvindens rolle.

Legetøjet er ved første øjekast et humoristisk og farverigt indslag i museet, men vi fornemmer samtidig en alvor og utilpassethed. Legetøj passer ikke til museets seriøse og elitære status, og vi overraskes over synet.

De grelle farver fra legetøjet og den billige plastik gør på samme tid værket naivt og kitschet, men strømpebukserne vidner om en anden og mere kompliceret dimension, som den voksne kunstner bidrager til.

Strømpebukserne synes næsten levende og dermed urovækkende. Den konkrete virkelighed glider over i en symbolsk fortælling. Det normale bliver anormalt. Ellberg arbejder med transformationen – forvandlingen – af det kendte og trygge i en ny sammenhæng. Resultatet er ikke kun humoristisk, men også tvetydigt og en smule utrygt.

Om Ellbergs kunst generelt
Afsættet for Ellbergs kunst er de nære omgivelser og oftest hjemmet. Hun studerer og tager genstande fra sit eget miljø og placerer dem i tegninger, malerier og installationer. Hendes store skulpturelle værker består typisk af legetøj, tøj, køkkenredskaber og møbler (ready-mades), der sættes sammen til utraditionelle objekter, som vi ikke sædvanligvis møder i vores eget hjem, men som bestemt er genkendelige.

SURREEL HVERDAG
Ellberg er en del af den store og uhomogene gruppe af kunstnere, der har hverdagen i forskellige udformninger som motiv i deres kunst. Men der er ikke tale om 1:1 forhold med virkeligheden. Det er en virkelighed, der typisk har undergået surrealistiske forvandlinger.

Carin Ellberg kan beskrives som en nutidig – og ofte humoristisk – surrealist, idet hun er optaget af den virkelighed, der ligger i forlængelse af eller ud over den, vi møder her og nu.

Den surrealistiske bevægelse var i 1920erne og 30erne meget optaget af hverdagen, fordi den danner et fint afsæt for at udforske kontrasten, sammenstødet og mødet mellem det virkelige og det over-virkelige. Denne tradition har Ellberg taget op.

Den fortrolige hverdag fortolkes af surrealisterne gennem det fantastiske og det uventede, og den er derfor ikke mere hjemlig eller tryg. Den er ikke-hjemlig eller med Sigmund Freuds ord "unheimlich".

Ellbergs fortolkning af "das unheimliche" er en form for nordisk socialdemokratisk unheimlich og ikke den voldsomme og ofte voldelige surrealistiske fortolkning af hverdagen som surrealisterne i 1920erne og 1930erne benyttede sig af. I Ellbergs kunst er der tæt forbindelse til en helt almindelig gennemsnitsfamilies oplevelse af hverdagen – men med et tvist.

INTIMITET OG HJEM
Ellberg opfatter i lighed med filosoffer og sociologer hjemmet som en af de mest fundamentale størrelser i vores liv. Det er herfra vores liv bliver defineret, og det er hjemmet – som emotionel og psykologisk størrelse – der er med til at forme os som individer.

Særligt har skabelsen af den kvindelige identitet været bundet til hjemmets forskellige udformninger. Oplevelsen af hjemmet er en grunderfaring, der åbner og præger vores erfaring og møde med verden.

Ellbergs kunst opfylder forventninger om typisk feminin kunst ved på en gang at tage udgangspunkt i det personlige og hjemmet som motiv samtidig med, at hun inddrager typiske feminine materialer som tøj og børnenes legetøj. Det er et bevidst valg for Ellberg, der ønsker at positionere sig i opposition til et koldt, intellektuelt og distanceret udtryk, som hun forbinder med mange mandlige kunstneres værker.