Den tidligere tømrer Clay Ketter skaber vægge, der placerer sig i mellemrummet mellem huslignende interiør og moderne abstrakt maleri. De er på en gang historiefortællende og referenceløse. Narminal Feastro Wall, 2002
BeskrivelseEn stor væg er beklædt med forskellige farver og materialer. En brun dør og et kvadratisk vindue med persienner placeret til højre for døren er væggens mest iøjnefaldende elementer. Nærmere undersøgelser afslører en række smalle hylder, døre og vindueskarme og en række spor efter hylder, reoler eller andre genstande, der har været boret ind i eller på anden måde sat på væggen. Resultatet er, at forskellige malinger og overflader er blevet blotlagt. Om værket Værket med den besynderlige titel Narminal Feastro Wall minder først og fremmest om et interiør under renovering. Umiddelbart er det svært at se, om det er ved at blive bygget op, eller om det skal rives ned til fordel for et mere helstøbt udseende. Sikkert er det, at væggen befinder sig i en form for mellemtilstand, på vej fra ét mod noget andet. Læs mere Om Ketters kunst genereltKetter bygger flade skulpturer, installationer og 3-dimensionelle malerier – eller en mellemting mellem alle tre kategorier. Han skaber markante blandinger af malerier, skulpturer og installationer, der frem for alt har indretningsarkitektur som omdrejningspunkt. Læs mere
Se biografi
Clay Ketter er født i USA, men bor i dag i Lilla Uppåkra i Sverige. I perioden fra 1962 til 1979 boede han i North Haven i Connecticut.....