Om værket

Udstillinger
ARKENS SAMLING
- Fotografi og grafik
- MALERI OG SKULPTUR
  - Jean Arp
    - Om værket
    - Om kunstneren
  - Tilo Baumgärtel
  - Peter Bonde
  - Anders Brinch
  - Carin Ellberg
  - Michael Elmgreen & Ingar Dragset
  - Andreas Golder
  - Katharina Grosse
  - Stella Hamberg
  - Jeppe Hein
  - Damien Hirst
  - Asger Jorn
  - Eske Kath
  - Clay Ketter
  - Per Kirkeby
  - Jeff Koons
  - John Kørner
  - Elina Merenmies
  - Tim Noble & Sue Webster
  - Allan Otte
  - Tal R
  - Anselm Reyle
  - Pascale Marthine Tayou
  - Elisabeth Toubro
  - Matthias Weischer
  - Troels Wörsel
  - Kathrine Ærtebjerg
- INSTALLATION OG MEDIEKUNST
- Erhvervelser
- Indkøbspolitik
ARKENs kunstpris
ARKENs rejselegat
ARKEN Edition
Støt ARKEN

JEAN ARP

OM VÆRKET

Knight Torso (Torse-chevalier), 1959
Ridder Torso
Bronze
88,6 x 28,8 x 20,6 cm

Jean Arps skulptur Knight Torso (Torse-chevalier) er kendetegnet ved bløde organiske former, der minder om en blomsterknop, der er ved at springe ud. Som en kraftfuld, heroisk form rejser den sig fra soklen og vokser op gennem luften.

Overfladen er glat og formet som en hinde, der indeholder liv. Undervejs svulmer asymmetriske, runde former op og ud. Den er som en amøbe: en enkel, næsten flydende organisme, men samtidig forfinet og nuanceret i sin form.

EN ABSTRAKT RIDDER
Der er noget genkendeligt over den abstrakte amøbeform. Den vertikale form har en vis lighed med kunsthistoriens mange skulpturer og billeder af stolte og ranke riddere. I skulpturens titel indgår også ordene ridder og torso. Netop torsoen er et ofte tilbagevendende motiv hos Arp.

I stedet for at skabe en tydelig sammenhæng mellem titel og motiv, afprøver Jean Arp grænser og skaber sammenstød mellem ord og form. Abstraktionen forstærker den sanselige og umiddelbare oplevelse af formen. Kunstneren kræver engagement fra beskueren, der selv må lægge fortolkninger over værket.

"BIOMORFE" FORMER
Knight Torso lader organisk natur og geometriske former smelte sammen. Den er et arbejde i et intuitivt og spontant formsprog, der udfolder sig op ad og fremefter.

Torsoen er menneskekroppens stamme, der er afhængig af kroppens andre lemmer. Dermed indfanger skulpturen en del af en fragmentarisk krop, hvor der kun er runde, amorfe plastiske former.

Bronzeformen ser ud som om, den er vokset fra en knop og vil fortsætte med at udvikle sig. De resulterende kurvede, svagt organiske former, der minder om kroppen og dens processer, betegner Arp som "biomorfe".

Begrebet om det biomorfe beskriver det abstrakte billedsprog, der kendetegner såvel Arps sene arbejde som de mange surrealister han inspirerede. Hans arbejde påvirkede bl.a. Joan Miro, Andre Masson og Alexander Calder.

Generelt om Arps kunst
Arp er særligt kendt for sit organisk-abstrakte formsprog, og han var livet igennem optaget af naturens vækstformer og forandringer. Hans kunst har ofte karakter af at være under forandring, voksende og levende, mens den er på vej fra et stadie til et andet. Dermed bliver metamorfosen (forvandlingen) en bestemmende idé for hans kunst.

Formen gjort levende
De abstrakte biomorfe former, som kendetegner Arps kunst gennem mange år, indeholder flere kvaliteter. De kan ses som udtryk for en skabende kraft uden egentligt motiv, men de kan også forstås som indirekte figurative eller litterære motiver, som fx en ridder, en torso eller en navle.

Arp arbejder med et væld af mulige associationer og betydninger, der alle har den konkrete form som udgangspunkt. Han fremhæver flade mønstre, kurvede konturer og rene klare farver. Han ønskede at tilføje den kunstneriske og kreative proces en højere grad af fri association, tilfældighed og automatisme på et højere plan.

Menneskets forhold til naturen står i centrum for hans kunst, hvor han opnår den maksimale udtryksfuldhed i de enkle former.

En kunstnerisk pioneer
Jean Arp er en af de betydningsfulde pionerer i det 20. århundredes moderne kunst. Som maler, billedhugger, grafiker og digter var han medstifter af Dada-bevægelsen i århundredets begyndelse og en vigtig del af surrealismen. Desuden eksperimenterede han med geometriske abstraktioner inspireret af kubismen.

Omkring 1915 begynder han at arbejde med tegninger og collager, hvis former giver associationer til planter, blade og dyreliv alt i mens de først og fremmest er abstrakte. Sammen med sin kone, kunstneren Sophie Teauber-Arp, forlod han senere maleriet til fordel for skulptur og collage. Sammen laver de collager, billedtæpper, broderier og skulpturer.

I sine sidste år er han specielt kendt for sine relieffer udført i runde, organiske former.