Jeppe Hein er udlært tømrer i Silkeborg, og har tidligere arbejdet som assistent for den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson. Senere blev han optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvorfra han dimitterede i 1997. Hein fulgte akademigraden op med to år på Städel Hochschule für Bildende Künste i Frankfurt. Han bor og arbejder i dag i Berlin. Inden for de senere år har Jeppe Hein deltaget i et stort antal solo- og gruppeudstillinger i og uden for Danmark. Bl.a. har han udstillet på IMA- Indianapolis Museum of Art, Indianapolis, USA Contemporary Art Gallery i Vancouver (2008), Sculpture Centre i New York, Carré d'art - Musée d'Art contemporain de Nîmes, Nordjyllands Kunstmuseum, Museum of Modern Art i Honolulu, Barbican Art Centre i London, Skulptur Projekte Münster, Tate Modern i London (2007), Centre Pompidou – Musée National d’Art Moderne i Paris (2006, 2005), Statens Museum for Kunst i København (2006, 2008), Sprengel Museum i Hannover (2007, 2006, 2004), Galerie Johann König i Berlin (2005, 2007), Dunkers Kulturhus i Helsingborg, Tate Liverpool (2005), Marian Goodmann Gallery i New York, P.S. 1 Contemporary Art Center i New York (2004) Venedig Biennalen, Fondation La Caixa i Barcelona (2003).
I 2009 skal Jeppe Hein udstille på Madison Square Garden i New York og på Aros Aarhus Kunstmuseum.
Jeppe Hein og hans søster Lærke Hein åbnede i 2007 Karriere Bar i København.