Om værket

JOHN KØRNER

OM VÆRKET

 

 JOHN KØRNER
     Night at Stage, 2002
Nat på scenen
Akryl på lærred
180 x 250 cm
John Kørner trækker på en lang kunsthistorisk tradition for landskabsmaleri. Han genfortolker det klassiske motiv i en nutidig udgave og tilsætter det humor og magi. I Kørners billeder bliver landskabet porten til en fantastisk parallelverden, hvor alt er muligt.

ET LANDSKAB VENDT PÅ HOVEDET
I Nat på scenen møder vi et ubestemmeligt landskab. Sammenstødet mellem de heftige abstrakte strøg og stolenes konkrete realitet skaber en sælsom og mangetydig helhed. Det er, som om vi er vidner til en fortælling, der endnu ikke er gået helt i gang.

Grænsen mellem egentlige motiver og det, der blot er farveklatter, er flydende i Kørners malerier. Dette er med til åbne billederne radikalt for fortolkning. I Nat på scenen kan den røde cirkelform på himlen tolkes som en aftensol, men måske er den blot et tilfældigt strøg? Samme virkning opstår i maleriernes manglende motiver eller "tomme pladser": Hvor en menneskefigur med hat mangler sit hoved eller en stolerække står tom, må betragteren selv digte billedet færdigt.

Som titlen Nat på scenen antyder, kan stolene ses som tilskuerpladser. Dér hvor scenen burde være, blokeres udsynet imidlertid af en sort farveplamage, der svæver over billedets centrum. Midt i den aner man en rød og en sort sol, skematiske som i en børnetegning. Måske er denne sorte tåge helt konkret natten, der er faldet ned fra himlen og har indtaget billedets scene med sit mørke? Enhver fornuftig forklaring må se sig besejret i billedets syrede fantasiverden.

MAGISK REALISME
Det klassiske landskabsmaleri, som vi kender fra guldaldermaleriets genrebilleder, var forankret i en realistisk tradition. De skildrede ofte bestemte geografiske steder. I Kørners malerier er landskabet derimod en alternativ fantasiverden.

Kørners psykedeliske farver og fantastiske motiver har imidlertid altid rødder i virkeligheden. Ligesom stolene i Nat på scenen indeholder hans malerier ofte genkendelige hverdagselementer som skibe, cykler, kontorer, posthuse, banker og moderne ingeniørarkitektur.

Kørners malerier skaber en form for magisk realisme. De forskyder fragmenter af den velkendte realitet over i en anden sfære, hvor poesien og det kreative kaos regerer. Dermed fejrer de kunstens ulogiske og fabulerende sider som kontrast til en ellers rationaliseret virkelighed. På dette punkt lægger Kørners kunst sig i forlængelse af den hyldest til fantasien og kreativiteten, som Asger Jorn dyrkede i 1960erne med afsæt i fluxusbevægelsen.

Selv siger Kørner: - Jeg vil gerne forføre publikum med det her poetiske sprog, der signalerer en anden tilstand, en anden verden, som man kan hengive sig til med drømme og tydninger. Som ikke er et umiddelbart produkt af denne verden.

Om John Kørners kunst generelt
Kørner er del af en ny generation af kunstnere, som forholder sig selvbevidst og undersøgende til maleriets traditionsrige medie, men som samtidig eksperimenterer med et fabulerende, uhøjtideligt og humoristisk billedsprog.

FORNUFT OG FØLELSE
Kørners malerier dyrker det fantastiske, men de forholder sig også undersøgende og analytisk til maleriet som medie. De er præget af en reflekteret og bevidst stillingtagen til maleriets historie og virkemidler. Kørners tilgang er langt fra naiv eller spontan, selvom strøgene er flygtigt optegnede og udtrykket blandt andet låner inspiration i børnetegninger.

Han eksperimenterer fx med grænserne for landskabsmaleriet som genre og med overgangen fra det abstrakte til det figurative: Hvor få streger skal der til, før et billede bliver et landskab? Hvornår bliver et penselstrøg en abstrakt form, og hvornår bliver det et motiv, der forestiller noget?

Disse undersøgelser er beslægtet med konceptkunstens analytiske og teoretiske tilgang til kunsten. Kørner forener den konceptuelle undersøgelse med en fabulerende, poetisk dimension – uden at dette opleves som en modsætning. Denne dobbelthed mellem det selvrefleksive og det poetiske er karakteristisk for den unge generation af figurative malere, som er kommet frem siden 1990erne.

Med de tynde akvarellignende strøg fremstår Kørners billeder som noget flygtigt og nærmest tilfældigt, der endnu ikke er faldet helt på plads. Det flygtige udtryk lægger sig i forlængelse af det ekspressionistiske maleri. Det ekspressionistiske maleri er traditionelt blevet set som et udtryk for kunstnerens eget indre følelsesliv. Det er imidlertid betragterens følelser og fantasi, Kørner appellerer til i sin kunst.

MØDET MED MALERIET
Kunstens kommunikation med publikum er et vigtigt tema i John Kørners kunst. Han arbejder med at omdefinere betragterens møde med maleriet.

Han iscenesætter ofte sine billeder i større rumlige installationer, henter malerierne ned fra væggen og stiller dem på gulvet sammen med møbler og keramikskulpturer, udstiller dem på scener eller forsegler dem bag glas.

I andre sammenhænge har Kørner hentet malerierne ud i det offentlige rum for at bryde med den vanemæssige kunstoplevelse, der knytter sig til museets hvide sale. Han har hængt sine billeder op i træer og kraner, båret dem gennem Københavns Hovedbanegård og sejlet dem ud i skibe. I disse performances bliver malerierne en slags aktører, der møder publikum på uventede steder. Dialogen der opstår i mødet med billedet, bliver central.

I disse projekter forsøger Kørner at skabe en mere aktiv og engageret rolle for kunstpublikummet. Denne tanke er udbredt i samtidskunsten og har rødder tilbage i 1960ernes eksperimenterende kunstretninger som performancekunst, happenings, fluxus og installationskunst.

Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 50 kr.
Grupper: 50 kr.
Pensionister: 50 kr.
Studerende: 50 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis