Katharina Grosse

KATHARINA GROSSE

KUNSTENS RUM


 

Katharina Grosse skaber nærmest psykedeliske kunstneriske rum, der ansporer til at tænke nyt. Det sker både i hendes malerier, og når hun overmaler selve udstillingsrummet med kraftige spraymalingfarver.
 

KATHARINA GROSSE Uden titel, 2008  

Beskrivelse

På Grosses 15 m2 store maleri Uden titel (2008) er der et grønt moslignende lag øverst. Laget består af maling blandet med jord. Det ser ud som om det flyder ind over de røde, gule og blå spirallignende streger, som er malet med spraymaling.

 

Om værket

Grosse maler altid abstrakte billeder, men hun former samtidig et dybdeperspektiv i dem. Uden titel er så stort, at det fylder hele ens synsfelt. Det føles nærmest, som om man er omringet af billedet; som om man står inde i det.  

 

Maleriet suger betragteren ind i et univers af hvirvlende spiraler i intense farver. Samtidig konfronteres beskueren med, at det blot er en to-dimensionel flade, som det ikke er muligt at træde ind i. Læs mere

 

Se portrætfilmen om Katharina Grosse:

 

 

Om Katharina Grosses kunst generelt

Der løber to hovedlinjer gennem Grosses kunstpraksis. Den ene linie er hendes store malerier. Den anden er hendes ruminstallationer. Ruminstallationerne blander maleriske og arkitektoniske elementer.

 

Grosse maler selve udstillingsrummet; væggene, loftet, gulvet og møblerne med spraymaling i enorme skalaer. På den måde omdanner hun udstillingsrummene til tredimensionelle malerier.
Læs mere


Katharina Grosse

MERE OM KUNSTNEREN

Katharina Grosse portræt teaser

Se biografi

Katharina Grosse er uddannet fra Kunstakademiet i Dusseldorf. Hun bor og arbejder i dag i Düsseldorf og Berlin. Grosse arbejder som professor ved Kunsthochschule Berlin-Weissensee. I 2000 var hun nomineret til Det tyske Nationalgalleris pris for ung kunst...

Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 50 kr.
Grupper: 50 kr.
Pensionister: 50 kr.
Studerende: 50 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis