Om kunstneren

MATTHIAS WEISCHER

FØDT 1973 ELTE (D)



MATTHIAS WEISCHER

Matthias Weischer er uddannet på Hochschule für Grafik und Buchkunst i Leipzig (1995–2000). I perioden 2000–2003 var han ”Meisterschüler” (elev) hos professor Sighard Gille. Weischer bor og arbejder i dag i Leipzig.

Weischer arbejder med figurativt maleri i lighed med andre tidligere elever fra Hochschule für Grafik und Buchkunst i Leipzig. Sammen med Tilo Baumgärtel, David Schnell og Tim Eitel, der alle er repræsenteret i ARKENs samling, udforsker han realismen i maleriet. Afsættet i en genkendelig virkelighed fordrejes, så de afbildede rum og arkitektoniske strukturer til tider synes at nærme sig det abstrakte.

Weischer har i lighed med andre malere fra akademiet i Leipzig udstillet flittigt de seneste år. Herunder på Museum der Bildende Künste i Leipzig (2003, 2005 og 2006), på Künstlerhaus Bremen (2004), på den 51. Venedig Biennale, på Musée d’Art Contemporain de Nîmes og på Cleveland Museum of Art (2005), på Kunstverein Ulm og Sammlung Essl i Klosterneuburg (2006) og på Gallerie EIGEN + ART i Berlin (2002, 2004 og 2006).


Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 50 kr.
Grupper: 50 kr.
Pensionister: 50 kr.
Studerende: 50 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis