Om værket

Udstillinger
ARKENS SAMLING
- Fotografi og grafik
- MALERI OG SKULPTUR
  - Jean Arp
  - Tilo Baumgärtel
  - Peter Bonde
  - Anders Brinch
  - Carin Ellberg
  - Michael Elmgreen & Ingar Dragset
  - Andreas Golder
  - Katharina Grosse
  - Stella Hamberg
  - Jeppe Hein
  - Damien Hirst
  - Asger Jorn
  - Eske Kath
  - Clay Ketter
  - Per Kirkeby
  - Jeff Koons
  - John Kørner
  - Elina Merenmies
  - Tim Noble & Sue Webster
  - Allan Otte
  - Tal R
  - Anselm Reyle
  - Pascale Marthine Tayou
  - Elisabeth Toubro
  - Matthias Weischer
    - Om værket
    - Om kunstneren
  - Troels Wörsel
  - Kathrine Ærtebjerg
- INSTALLATION OG MEDIEKUNST
- Erhvervelser
- Indkøbspolitik
ARKENs kunstpris
ARKENs rejselegat
ARKEN Edition
Støt ARKEN

MATTHIAS WEISCHER

OM VÆRKET

Raum Nr. 1, 2000
Rum nr. 1
Olie på lærred
250 x 200 cm

Matthias Weischer anvender en figurativ stil. Den kubeformede struktur af træ, som dominerer maleriet, er umiddelbart genkendelig. Den ligner en træstruktur primært på grund af de skyggevirkninger, som Weischer anvender for at give den en rumlig dimension. Den realistiske dybdevirkning bliver imidlertid modarbejdet af en række smalle farvebånd, der er inkorporeret i strukturen. Deres entydige fladekarakter og manglende forbindelse til motivets øvrige elementer tilfører billedet et surreelt og uvirkeligt præg.

Strukturen er placeret på et grønt podium, som ved nærmere eftersyn ser ud til at være ved at gå at gå i opløsning. Podiets solide karakter viser sig at være en illusion. Konturerne er uskarpe og den grønne farve toner over i en blålig nuance, der skaber associationer til luftens og vandets flydende elementer.

EN LEG MED FORMER OG FARVER
Et centralt tema i Raum Nr. 1 er forholdet mellem flade og rum. I maleriet undersøger Weischer hvad der sker, når to flader støder sammen, idet perspektiverne overlapper hinanden, eller når en eksakt fremstillet genstand som fx en træstruktur sammenstilles med en abstrakt og udefinerbar baggrund. Om dette sammenstød af figuration og abstraktion siger Weischer:

"Først tænker jeg abstrakt med hensyn til komposition, form og farve, og så leger jeg med det. Når jeg så tænker på, hvordan jeg skal fortsætte, dukker der ret figurative billeder op i mit hoved. Som regel maler jeg billedet over mange gange og lægger nye ting på lærredet. Jo mere jeg bevæger mig i den retning, des mere tager min idé konkret form".

Om Weischers kunst generelt
Matthias Weischer tilhører en ung generation af malere, der er uddannet på akademiet i Leipzig, og som i de seneste år har opnået stor anerkendelse på den internationale kunstscene. De tager alle udgangspunkt i det figurative maleri, som de med stor teknisk dygtighed tilfører nye elementer og inspirationer.

Weischers maleri former sig som en undersøgelse af rum. Størsteparten af hans værker tager afsæt i arkitektoniske strukturer og nedslidte, mennesketomme interiørmotiver. De gengiver konkrete og umiddelbart genkendelige rum. Samtidig undersøger de maleriets abstrakte kompositionsprincipper i form af fx rene farveflader og ornamentale mønsterformationer. Weischers malerier kombinerer realistiske detaljer som forrevne tapetstykker, nedslidte stofmøbler og ornamentale overfladestrukturer på parketgulve med en række abstrakte formeksperimenter. På den måde bryder de med illusionen om, at det virkelige rum blot bliver overført til maleriets lærred.

Konkrete og imaginære rum
Weischer skaber kollisionsfyldte sammenstød mellem et umiddelbart genkendeligt rum og en række abstrakte formelementer og farveflader. Dermed gør han opmærksom på, at maleriets rum ikke kun er en gengivelse af et faktisk, fysisk rum. Det kan også fungere som en projektion af et anderledes virtuelt eller imaginært rum; det vil sige som et rum, der problematiserer vores normale rumopfattelse, og som aktiverer os som beskuere ved at sætte vores erindringer, fantasier og personlige forestillingsverdener i spil.