Om kunstneren

TILO BAUMGÄRTEL

FØDT 1972 LEIPZIG (D)



TILO BAUMGÄRTELTilo Baumgärtel er uddannet fra Hochschule für Grafik und Buchkunst i Leipzig (1991-98). I perioden 1998-2000 var han "Meisterschüler" (elev) hos Professor Arno Rink.

Baumgärtel arbejder med figurativt maleri i lighed med andre tidligere elever fra Hochschule für Grafik und Buchkunst i Leipzig. Sammen med Matthias Weischer, David Schnell og Tim Eitel, der alle er repræsenteret i ARKENs samling, udforsker de realismen i maleriet. Afsættet i en genkendelig virkelighed fordrejes, så malerierne til tider synes overrealistiske, drømmende eller næsten abstrakte.

Baumgärtel har i lighed med andre malere fra akademiet i Leipzig udstillet flittigt de seneste år. Herunder på Kunstraum B2, Galerie Kleindienst, LIGA i Leipzig (2000), "Neuer Realismus" på Galerie Rothamel i Erfurt og på Museum der Bildenden Künste i Leipzig (2002) og i 2003 på Galleri Nicolai Wallner i København og udstillingen "Future - Five Artists from Germany" på SandroniRey i Los Angeles.

I 2002 vandt Baumgärtel Kunstpreis Sachsen LB.

Tilo Baumgärtel er desuden repræsenteret på Museum der Bildenden Künste i Leipzig.

 

Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 50 kr.
Grupper: 50 kr.
Pensionister: 50 kr.
Studerende: 50 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis