Om kunstneren

TROELS WÖRSEL

FØDT 1950 ÅRHUS (DK)


TROELS WÖRSELTroels Wörsel er autodidakt og har siden 1970erne udstillet i både Danmark og udlandet. I 1970erne flyttede han til München og siden til Köln. I München blev han tilknyttet akademiet og arbejdede i et værksted, som BASF-koncernen havde stillet til rådighed. I de år var han meget påvirket af den tyske kunstscene, der fungerede som samlingspunkt for internationale, ambitiøse kunstnere. Wörsel har boet og arbejdet i Pietrasanta i Italien siden 1997.

I 1970erne var det især popkunst og konceptkunst, der interesserede ham. Desuden var han optaget af filosofiske emner som forholdet mellem rum og tid.

I starten af 1980erne begyndte det rent maleriske at interessere ham mere end ideen bag værket. Han eksperimenterede med det vilde maleri og deltog i bl.a. i pionerudstillingen Rundschau Deutschland og i Bildwechsel på Vestberlins Akademi der Künste.

I 1995 modtog Wörsel Eckersberg Madaillen og i 2002 vandt han Carnegie Art Awards førstepris med tre malerier, der alle ligesom u.t. ("illare idea") er udført på bagsiden af lærredet.


Wörsel har været udstillingssaktiv siden 1969 og har bl.a. udstillet på Biennale de Paris (1975), Fyns Stifts Kunstmuseum (1979), Städtisches Kunstmuseum Bonn (1982), Visual Arts Museum i New York (1983), Malmö Konsthall (1987), Nordiskt Konstcentrum i Helsinki (1989), Kunsthallen Brandts Klædefabrik i Odense (1992, 1996), Kunstmuseet Trapholt i Kolding (1994), Musée des Beaux-Art de Nantes (1996), Sønderjyllands Kunstmuseum i Tønder (2000), Reykjavik Art Museum (2002), Victoria Miro i London (2002), Kunstforeningen GL Strand i København, Sophienholm i Lyngby (2004), Nordiska Akvarellmuseet i Skärhamn (2006) og den danske pavillon på 52. Venedig Biennale (2007).


Wörsel er desuden repræsenteret på bl.a. Statens Museum for Kunst, Louisiana, Horsens Kunstmuseum, Kunstmuseet Trapholt, ARoS - Århus Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum, Moderna Museet i Stockholm, Göteborgs Konstmuseum, Museum of Modern Art i New York, Washington Museum of Art, Städtisches Kunstmuseum Bonn og Städtische Galerie im München.


Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 50 kr.
Grupper: 50 kr.
Pensionister: 50 kr.
Studerende: 50 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis