Om værket

Udstillinger
ARKENS SAMLING
- Fotografi og grafik
- MALERI OG SKULPTUR
  - Jean Arp
  - Tilo Baumgärtel
  - Peter Bonde
  - Anders Brinch
  - Carin Ellberg
  - Michael Elmgreen & Ingar Dragset
  - Andreas Golder
  - Katharina Grosse
  - Stella Hamberg
  - Jeppe Hein
  - Damien Hirst
  - Asger Jorn
  - Eske Kath
  - Clay Ketter
  - Per Kirkeby
  - Jeff Koons
  - John Kørner
  - Elina Merenmies
  - Tim Noble & Sue Webster
  - Allan Otte
  - Tal R
  - Anselm Reyle
  - Pascale Marthine Tayou
  - Elisabeth Toubro
  - Matthias Weischer
  - Troels Wörsel
    - Om værket
    - Om kunstneren
  - Kathrine Ærtebjerg
- INSTALLATION OG MEDIEKUNST
- Erhvervelser
- Indkøbspolitik
ARKENs kunstpris
ARKENs rejselegat
ARKEN Edition
Støt ARKEN

TROELS WÖRSEL

OM VÆRKET

Uden titel (Trondheim), 1993-94
Akryl på lærred
200 x 300 cm

Maleriet gengiver tilsyneladende et arbejdsrum eller måske et atelier. Det vi først ser, er de let genkendelige arbejdsredskaber. Først senere bliver billedets mere komplekse og modsætningsfyldte elementer tydelige.

Billedet gengiver ikke kun et konkret rum, det viser også abstrakte, formelle linier og farveflader. Ved at blande forskellige maleteknikker illustrerer Uden titel (Trondheim) som så mange andre af Wörsels værker en række diskussioner af maleriets karakteristika, som fx forholdet mellem titel og billede, forholdet mellem billede og det afbildede og det typisk maleriske.

FOTOGRAFISK MALERI
Værket er baseret på et fotografi, som Wörsel tog i Trondheim. Maleriets rum og de sort-hvide farver er overført fra fotografiet. Men der er også penselstrøg, der ikke afbilder noget genkendeligt.

Det store, lidt uldne parti i midten er ikke umiddelbart genkendeligt, men er i stedet tydeligt malerisk og næsten skulpturelt i den måde malingen er lagt på i et tykt lag. Andre steder er det fotografiske forlæg meget markant. Det centralperspektiviske rum er understreget, og der er fokus på rummets dagligdagsgenstande.

Midt gennem motivets midte ses tydeligt en linie, hvor de to lærreder, som billedet består af, mødes. Sammenføjningen bryder med billeders delvise realisme og understreger på den måde, at et maleri består af maling på et fladt lærred. Værket rummer på den måde en spænding mellem rum og flade og mellem genkendeligt motiv og malerisk abstraktion.

BOREMASKINE SOM PENSEL
Nogle af penselstrøgene i Uden titel (Trondheim) er tydeligvis lagt på med løs og hastig hånd, mens andre ser ud som om, de er påført mekanisk i cirklende bevægelser. Wörsel har malet disse partier med en pensel spændt på en boremaskine.

Han har i perioder arbejdet med at lave restriktioner for sit maleri og udelukkende anvendt maskinelle metoder til at påføre malingen. På den måde eksperimenterer han med at slette de direkte spor efter kunstnerens hånd.

Om Wörsels kunst generelt
Troels Wörsel er interesseret i maleriet, dets historie og hvad det kan og ikke kan. Hans værker udspringer ofte af filosofisk inspirerede spørgsmål om forholdet mellem illusion og abstraktion – det at maleriet ofte gengiver noget, men samtidig er en genstand i sig selv. Hvornår forestiller et billede noget, og hvornår forestiller det sig selv?

Derfor har titlerne også stor betydning for Wörsel. De fastsætter en bestemt betydning og læsning til billedet, men de kan også forvirre og komplicere vores forståelse af, hvad vi kan se i billedet. Særligt forholdet mellem ord og billede er en rød tråd i Wörsels kunst.

INTET MALERISK "FØLERI"
Med inspiration i pop- og konceptkunsten vendte Wörsel sig tidligt i sin karriere bort fra maleriets ekspressive tradition. Han ville undgå, at maleriet blev et personligt udtryk. "Jeg vil ikke udtrykke mig selv", har han sagt, "jeg vil udtrykke det, billedet skal udtrykke."

Han måtte dog sande, at det er umuligt at udslette sporene fra sin egen fysik. Selv boremaskinen kan kontrolleres og bliver et genkendeligt udtryk for kunstneren.

I Uden titel (Trondheim) blander Wörsel den mekaniske malemåde med en sanselig følsomhed over for materialet og penselføringen. Han har i løbet af sin karriere både eksperimenteret med det vilde, ekspressive maleri (de unge vilde), hvor værkets umiddelbare, formelle udtryk er i centrum, og med den idébaserede konceptkunst.

Efter at have arbejdet med begge kunstformer er Wörsel kommet til den konklusion, at der ikke er én rigtig måde at forholde sig til maleriet på. Mediet er åbent for både naturefterligning og abstraktion, og i sine egne værker holder Wörsel alle maleriets muligheder åbne.

Wörsels malerier forener en umiddelbar sanselighed i farver, former og penselføring med reflekterede overvejelser over et traditionsrigt og -tungt medie, som mere end noget andet opfattes som kunst med stort K.