Ready-madeBetegnelse for et objekt, som kunstneren har taget fra en anden sammenhæng, fx en støvsuger eller et reklamebillede, og indsætter i en kunstsammenhæng. Objektet eller billedet kan være ændret eller tilført nye elementer og betegnes her som en "assisted ready-made". Ready-mades er blevet brugt flittigt i det 20. århundredes kunst - frem for alt i den kunst der søger at interagere med eller kommentere det omkringliggende samfund. Den franske kunstner Marcel Duchamp forsøgte som den første i 1917 at udstille et pissoir lagt omvendt og tilført en signatur - kunsthistoriens første offentligt kendte ready-made. Carin Ellberg, Damien Hirst, Clay Ketter, Jeff Koons, Sarah Lucas, Anselm Reyle Romantikken Europæisk kulturhistorisk epoke, der når sit højdepunkt omkring 1800. Af adjektivet romantisk. Egentlig hentyder begrebet til noget fremmedartet, noget der ikke er som i virkeligheden. Det bliver ofte sat i forbindelse med det længselsfulde og kærligheden. Romantikken kan opfattes som en mangetydig reaktion på verden, der både var karakteriseret af religionens indflydelse og oplysningstidens rationelle verdensforståelse. Billedkunsten er især kendetegnet ved et oprør med oplysningstidens fornuftsdyrkelse, frem for alt karakteriseret ved en interesse for middelalderen. Et særligt tyngdepunkt er landskabsmaleriet med lyrisk-abstrakte kvaliteter præget af (kristen) følelsesfuldhed og indlevelse. En af de mest kendte kunstnere er den tyske maler Caspar David Friedrich (1774-1840). Jytte Høy, Eske Kath, Per Kirkeby