V

ORDBOG

V

Vanitas
Af latin; forfængelighed. Vanitas bruges om en særlig fremstilling i forbindelse med stilleben (opstillinger), der henviser til livets forgængelighed. Vanitassymbolerne består typisk af blomster, frugter eller andre madvarer, der er på vej til at gå i fordærv altså genstande der er flygtige, let forgængelige eller skrøbelige.

Damien Hirst, Wolfgang Tillmans


Veronikas svededug
En svededug betegner det tørklæde, som jøderne dækkede den afdødes ansigt samtidig med, at det øvrige legeme blev indsvøbt.

Historien om Veronikas svededug omtales ikke i Det Ny Testamente, men i de apokryfe tekster, og beretter om en from kvinde; Veronika, der står ved Jesu korsvej og rækker ham en svededug, så han kunne tørre sved og blod fra sit ansigt. Da Kristus rækker hende dugen er der på mirakuløs vis en aftegning af hans ansigt på dugen.

I den ortodokse version er historien en anden. Her er det Kong Abgar fra Edessa, der sendte bud efter Jesus. Adjudanten når frem til Jesus Langfredag, mens Jesus slæber på korset. Jesus læser brevet, men kan ikke imødekomme invitationen og trykker i stedet ansigtet mod svededugen, som adjudanten kan hjembringe til kongen. Om natten på hjemvejen lægger han dugen mellem to teglsten, og næste morgen var Kristi ansigt på den ene sten. Kongen blev helbredt og landet kristnet.

Veronikas svededug tilhører den række af kristne billeder, der kaldes Veronika-billeder; archeiropoieter. Navnet Veronika menes at være en omskrivning af "vera icon" - det sande billede, der ikke er udført af menneskehånd.

Gengivelser af Veronikas svededug findes fra middelalderen og op gennem kunsthistorien.

Bill Viola