EVENTYRARKITEKTEN

EVENTYRARKITEKTEN


Intet kan være dejligere end at gå tur henover ens hus.
Hundertwasser, 1974


Hundertwasser drømte om en arkitektur, der nedbrød skellet mellem by og land, mellem natur og menneske. Fritvoksende skove skulle erobre tage og facader og trænge helt ind i bygningerne. Han talte om ’træ-lejere’, der i modsætning til mennesker betalte med ilt og skønhed.


Herre i eget hus
Ifølge kunstneren burde hvert menneske selv skabe sin bolig som en forlængelse af sin egen hud og identitet. Enhver lejer havde retten til at sætte sit aftryk på facaden ved at bemale den, så langt han eller hun kunne nå fra sit vindue.

Se filmklippet fra TV-showet Wünsch dir Was, 1972, om Hundertwassers Vinduesret.



Fra utopi til virkelighed
I årtier beskæftigede maleren sig med arkitektur på et utopisk plan. Men i 1980 bestilte byen Wien den nu berømte beboelsesejendom Hundertwasserhaus. Herefter fulgte adskillige bygninger af Hundertwasser i Østrig, Tyskland, Schweiz, Holland, Japan, Californien og New Zealand. Snoede keramiksøjler og forgyldte løgkupler pryder hans fantasifulde, organiske arkitektur.


Grøn arkitektur i dag
Hundertwassers tanker om bæredygtig arkitektur er højst aktuelle. De levende, grønne tage isolerer mod kulde, varme og lyd. Planterne modvirker luftforurening og sikrer langsom afvanding af taget efter kraftige regnskyl. Udstillingen afrundes med eksempler på grøn arkitektur af i dag. En af disse er bygningen 'den lodrette skov' af Boeri Studio, som har ladet sig inspirere af Hundertwasser. Læs arkitekten Stefano Boeris udtalelse om Hundertwasser her.

 HUNDERTWASSER Daginstitution Heddernheim, Frankfurt, 1988-1995 Foto: Miguel Raurich

 


 HUNDERTWASSER ARCH 25/X Spiralhus Arkitekturmodel af Peter Manhardt, 1975



Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 95 kr.
Grupper (mindst 10): 80 kr.
Pensionister: 95 kr.
Studerende: 75 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis