SPIRALMALEREN

HUNDERTWASSER 931 Den lille vej, 1991SPIRALMALEREN


Spiralen gror og dør som en plante – dens linjer følger plantens vækst som floden, der bugter sig afsted.
Hundertwasser, 1974


Som maler ville Hundertwasser overføre naturens skønhed til lærredet. Hans motiver kredsede om vand, sol, træer og planter og om mennesket og dets boliger. Hundertwasser foragtede geometrisk rette linjer, og den snoede spiralform går igen i mange af hans værker. Maleprocessen forløb roligt og meditativt. Billederne voksede langsomt frem i lighed med naturens organiske former.


Materialeeksperimenter
Hundertwasser malede hvor som helst og med hvad som helst. Fra en rejse til Afrika hjembragte han et stykke jord fra et termitbo, som han ofte blandede i sine brune farver. I mange malerier og grafiske tryk brugte han guld- og sølvfolie.


I ét med naturen
Kunstneren holdt af at tage sine malerier med udenfor. I naturen for at sammenholde dem med den naturlige skønhed – eller i byrummet for at sprede farver og kreativitet til så mange mennesker som muligt.


 

Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 95 kr.
Grupper (mindst 10): 80 kr.
Pensionister: 95 kr.
Studerende: 75 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis