Stefano Boeri om Hundertwasser

Arkitekt Stefano Boeri om Hundertwasser

 

BOERI STUDIO Bosco Verticale, Milano, Italien
Stefano Boeri er den ledende arkitekt hos Boeri Studio, der arbejder med bæredygtighed og grønne tiltag i udformningen af deres bygninger. Boeri har været inspireret af Hundertwassers tilgang til arkitektur og udtaler sig her om indflydelsen fra ham: 


I 1973, da Friedensreich Hundertwasser deltog i den 15. internationale Milano-triennale, præsenterede han sit trælejer-manifest. Han var 30 år forud for sin tid, da han her foregreb væsentlige temaer omkring bæredygtighed og biodiversitet og skitserede et nyt forhold mellem træer og mennesker.


Friedensreich Hundertwasser omsatte ideen om ’trælejeren’ til selve den handling at plante 15 træer ind og ud af husene i Via Manzoni. På den måde gentog han sine ideer fra sit tidligere manifest ’Din vinduesret – din træpligt’, hvor han ville han skabe en gensidig ansvarsfølelse mellem lejerens ret til grønt og træers ret til at vokse i bygninger.


I 2013, 50 år efter ’Trælejer’ manifestet, blev Milano vidne til fremkomsten af den første vertikale arkitektur, hvor træer og mennesker lever sammen (i forholdet 2 til 1). Et lille område på 1500 m² er forvandlet til en rigtig vertikal skov bestående af 900 træer, 4500 buske, 14000 vinstokke og andre flerårige planter.


Jeg tror ikke på tilfældigheder, men jeg tror på de gode ideers magt og deres evne til at genopstå.
I forbindelse med Expo 2015 vil Milano blive vært for, at hele verden kan diskutere fødevareforsyning og biodiversitet. Den ‘vertikale skov’, som jeg tegnede til området omkring Porta Nuova, vil blive et af symbolerne på det nye forhold mellem menneske og træer og en hyldest til Friedensreich Hundertwasser og hans ekstraordinære og begejstrede kamp mod den målrettede fornufts forstemthed og stivhed, blottet som den er for al patos.

 

 

Visualisering: BoeriStudio

 

 

Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 95 kr.
Grupper (mindst 10): 80 kr.
Pensionister: 95 kr.
Studerende: 75 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis