At huske gennem sanserne Reena Saini Kallat (f. 1973) bor og arbejder i Mumbai. Livmoderens vægge er et personligt og selvbiografisk værk. Kallat mistede sin mor som otteårig og voksede op i tæt kontakt med sin mors ting. De røde sarier vækker associationer til moderskab og danner rammen om et intimt erindringsrum. Skriften på sarierne er blindeskrift med opskrifter fra moderens håndskrevne kogebøger, der repræsenterer næring og omsorg. Blindeskriften er skabt med tie dye-teknik. Den er ulæselig, og den er dermed en metafor for moderens evige fravær. Ordet 'sari' stammer fra Sanskrit og betyder 'en strimmel stof'. Sarien er mindst 3000 år gammel, og den har mange funktioner og betydninger. Blandt andet vikler indiske mødre som et overgangsritual sarier omkring deres døtres taljer, når de går fra at være børn til at blive voksne. Bekendelser i bindierBharti Kher er født i 1969 i London af indiske forældre. Hun bor og arbejder i New Delhi. Et af hendes ledemotiver er bindien, et mærke som både indiske kvinder og mænd bærer i panden som symbol på det tredje øje. Hun viser bl.a. skulpture bekend, der er et sydindisk brudekammer, som hun har dækket indvendigt med bindier som en levende overflade eller tekstkode. Man kan forestille sig, at en indisk kvinde har siddet her alene i det intime brudekammer før sin vielse og bekendt sine hemmeligheder og drømme til de tavse vægge. Er rummet et forkammer til lykken, eller er det en klaustrofobisk celle? Måske fortæller bindierne om hendes liv indtil nu. Hvilke mønstre ville dine tanker tegne på væggen?