Praktisk information

Leg i Modellen


PALLE NIELSEN Modellen, 2014Aldersgruppe
3-12 år

Legepladsen er indrettet med et skumgummi-springbassin og et telt med kreative materialer, udklædning og ansigtsmaling til aldersgrupperne 3-6 og 7-12 år. Der er også oppustede bilslanger, som børnene fx kan trille, stable eller lege gemmeleg i. Der er musik og lyde, som børnene selv kan afspille. Til foråret bygger vi en plantestation med vækstlamper, hvor børn kan dyrke planter.

I Modellen må børnene gerne følge deres egne kreative indfald. De må fx gerne tage penselfarver og andre materialer med ud af teltområderne og male videre på legepladsens inventar, tegne med kridt på gulvet, bygge huler eller klæbe deres tegninger op, hvor de har lyst.

Åbningstider
Modellen er bemandet i hele museets åbningstid, onsdag dog 10-19. Onsdag 17-19 kan voksne slå sig løs (gerne sammen med børn) i Modellen.

Bemanding
Modellen er bemandet med legeværter. Legeværternes opgave er at lege med og støtte børnene i deres kreativitet.

Al leg i Modellen er på forældre/lærere/pædagogers fulde ansvar.

Entré og booking
Børn gratis adgang. Nedsat entrépris på 50,- for voksne, der KUN skal ledsage børn i Modellen. Børnehaver, skoleklasser og andre grupper af børn skal booke en legetid i Modellen og henvende sig til en legevært ved ankomst (de kan kendes på klapbukserne). Book på tlf. 43 57 34 55 fra tirsdag-fredag kl. 10-14 eller e-mail undervisning@arken.dk
 
Modellen kan rumme ca. 60 børn ad gangen, fordelt ligeligt på de to aldersgrupper. Det er legeværternes opgave at vurdere, om der er plads. Det skal være en god oplevelse for alle at opholde sig i Modellen. Hvis der er mange børn, der gerne vil lege, kan der derfor forekomme ventetid.

Sko, tøj, madpakker...
Børn og voksne skal tage skoene af i skumgummiborgen.

Madpakker spises i museets garderobeområde.

Der er en håndvask i Modellen til vask af pensler, hænder, ansigter.

Børnene må ikke tage materialer fra Modellen med ind i andre områder af museet.

Der vil være forklæder til børnene, men vi anbefaler, at børnene kommer i gammelt tøj eller har skiftetøj med. 

 

Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 95 kr.
Grupper (mindst 10): 80 kr.
Pensionister: 95 kr.
Studerende: 75 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis