Om arkitekturen

Brug sanserne og gå på opdagelse i ARKEN

 

ARKEN er ikke bygget som en sammenhængende form, men består af sammensatte bygningsdele. Store åbne rum, som efterfølges af små lukkede, skaber dramatiske overgange.

 

Rummenes skæve vinkler gør arkitekturen overraskende, dynamisk og kontrastfyldt. Museet er bygget, så det udfordrer øjet og balancen. I modsætning til kunstværkerne må du gerne røre arkitekturen og fx lade hånden stryge hen over betonvæggen.

Gå på opdagelse i ARKENs arkitektur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De buede og tiltede vægge, de forskudte niveauer, de særlige lysindfald, de synlige konstruktioner og de ind imellem markante farver stimulerer alle sanser og kræver at blive oplevet med hele kroppen. Arkitekten bag ARKEN, Søren Robert Lund, tænkte i stærke kontraster, fra de nøgne betongrå vægge, hvor man kan se sporene fra forskallingsbrædderne, til de venetiansk røde vægge i Biaksen og garderoben.

 

Du kan på opdagelse med sanserne i ARKENs arkitektur: Få fx synssansen udfordret i Kunstaksen, hvor rummet virker endnu længere end det er. Eller brug følesansen og mærk hvordan det føles at gå på det bløde trægulv i foyeren frem for det hårde betongulv i Kunstaksen. Balancesansen bliver udfordret i Biaksen, hvor det hældende gulv og den skæve væg gør det svært at gå lige. Slut evt. af i caféen og få forkælet smagssansen.

INDGANGSPARTIET
INDGANGSPARTIET »

ARKENs indgangsparti åbner museet mod omverdenen og byder gæsterne velkommen


KUNSTAKSEN
KUNSTAKSEN »

Kunstaksen er ARKENs rygrad og Danmarks største udstillingsrum


BIAKSEN
BIAKSEN »

Den markante røde biakse skærer sig gennem museet


UDSTILLINGSRUM
UDSTILLINGSRUM »

ARKENs udstillingsrum skaber de bedste rammer for kunsten


DETLEFS∙SALEN
DETLEFS∙SALEN »

Den flotte sal rummer museets Anselm Reyle samling.


ARKEN KREATIV
ARKEN KREATIV »

ARKENs undervisnings- og formidlingslokaler er skabt til kreativ udfoldelse og læring


CAFÉEN
CAFÉEN »

Caféen minder om dækket på et skib


FOYEREN
FOYEREN »

Rummet der samler museets veje


Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 50 kr.
Grupper: 50 kr.
Pensionister: 50 kr.
Studerende: 50 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis