Lokalerne danner rammen for ARKEN UNDERVISNINGs arbejde med de mange børn og unge, der besøger ARKEN – både institutioner og dem, der kommer privat. Derudover bruger ARKENs talentudviklingsprogram BGK (Billedkunstnerisk Grund Kursus) lokalerne som værksted.
ARKEN KREATIV ligger i et af museets tidligere uoverdækkede gårdrum. Lokalerne er placeret som en boks i gården, et rum i rummet, så der stadig er frit rum mellem en del af museet og lokalerne. Væggene buer let og rummet er placeret som en kile, hvor den spidse ende peger mod indgangspartiet, mens den brede ende åbner op med stor glasvæg ud til en mindre gård, der ligger op til caféen.
Indeni er KREATIV opdelt i tre zoner ved hjælp af to røde kasser. Bortset fra kasserne er farverne holdt i de samme grå toner, som den oprindelige museumsbygning. Også materialerne i rummet er holdt i samme stil som den oprindelige bygning: Gulvet er af glittet beton, og væggene er af afrenset beton.
Zone-inddelingen tilgodeser de unge gæsters forskellige behov for fordybelse og udfoldelse alt efter den aktivitet, de deltager i. I den ene ende, er der digitalt laboratorium med bærbare pc’ere og storskærm. I den anden er der plads til kreative workshops af forskellig karakter. Midterrummet bruges fx til lærerkurser, weekendworkshops m.m. og indeholder interaktiv tavle, arbejdsborde og læsehjørne.
ARKENs udstillingsrum skaber de bedste rammer for kunsten
Den flotte sal rummer museets Anselm Reyle samling.
Kunstaksen er ARKENs rygrad og Danmarks største udstillingsrum
ARKENs indgangsparti åbner museet mod omverdenen og byder gæsten velkommen