Garderoben og toiletterne finder du under foyeren.
Garderoben er malet i samme røde farve som Biaksen. Væggene var oprindeligt tænkt beklædt med rød velour for at skabe en ”fransk bordelstemning” og for at fremhæve den intime stemning i rummet, men idéen blev aldrig ført ud i livet.
Toiletterne står med deres meget hvide vægge og den kraftige, blege neonbelysning i skærende kontrast til den dunkle og intime garderobe.
I midten af hvert toiletrum er der en massiv terrazzo-håndvask. Hver vask vejer to tons og er støbt på stedet. De blev støbt som noget af det første i bygningen. ARKEN er i bogstaveligste forstand bygget op omkring disse ”monumenter”. Den store vask lægger, med sine fire vandhaner i centrum, op til kontakt med andre håndvaskende besøgende.
Den flotte sal rummer museets Anselm Reyle samling.
Kunstaksen er ARKENs rygrad og Danmarks største udstillingsrum
Rummet der samler museets veje
ARKENs indgangsparti åbner museet mod omverdenen og byder gæsten velkommen