Forskningssamarbejde med RUC

Forskningssamarbejde med Roskilde Universitet



   RUC og ARKEN
    

Rektor ved RUC Poul Holm og ARKENs direktør Christian
Gether underskriver her den treårige samarbejdsaftale
mellem RUC og ARKEN ved en reception 9. maj 2007

Den 9. maj 2007 underskrev ARKEN og RUC en treårig samarbejdsaftale. Målet er at udvikle et nyt koncept for museums-virksomhed.

Fremtidens publikum kræver unikke oplevelser. Og kulturinstitutionerne står over for nye udfordringer skabt af informationssamfundets teknologiske fremskridt.

Aftalen mellem ARKEN og RUC indeholder bl.a. et stort forskningsprojekt om "Fremtidens kunstmuseum". Hensigten er at styrke båndet mellem museum og forskning, så ARKEN - og museer generelt – kan følge med udviklingen og blive rustet til at formidle kulturarven på en relevant og vedkommende måde.

Målsætningen er, at forskningsresultaterne skal åbne for en efterfølgende debat i både ind- og udland. Derfor afsluttes projektet med en international konference og udgivelse af en publikation.

Udover forskningsprojektet, der skal give en teoretisk basis for udviklingen af ARKEN, dækker aftalen også undervisnings- og praktikantsamarbejde.

Samarbejdsaftale med RUC

Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 95 kr.
Grupper (mindst 10): 80 kr.
Pensionister: 95 kr.
Studerende: 75 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis