Vision og mission

Christian GetherVISION OG MISSION

 

På ARKEN ønsker vi, at museet bliver brugt af så mange som muligt. Vi ønsker at være i dialog med vore brugere. Derfor bestræber vi os på den højeste faglighed og professionalisme i alle forhold.

 

Den besøgendes møde med kunsten er i centrum. Derfor udformes vore udstillinger, så kunstens indsigt i tilværelsen forstås af så mange mennesker som muligt. Hensigten med udstillingen skal være klar for alle vores besøgende, fordi vi ønsker at den besøgende ved hvert besøg på ARKEN skal have en ny tanke med hjem.

 

Det gælder, også selv om det ikke altid er de mest optimistiske eller muntre budskaber om livet, som kunsten sender os. Det er ganske alvorlige sager, vi beskæftiger os med på ARKEN, fordi livet er alvorligt.

 

Vi er ikke i tvivl om, at mennesket kan blive klogere af de budskaber, som findes i kunsten. Vi stræber bevidst efter at undersøge og belyse de vilkår, som mennesket lever under i dag. Og vi bruger kunsten til at undersøge, definere, kommentere og kritisere disse vilkår.

 

Derfor vil vi aldrig give køb på kvaliteten i det, vi foretager os. Høj kvalitet – i udstillinger, i formidlingen af dem og i den generelle service på museet – er nemlig den eneste måde, vi rigtigt kan udtrykke vor respekt over for ARKENs gæster.

 

Christian Gether.

 

 

 

 

Arken
Tlf: 43 54 02 22
Skovvej 100
2635 Ishøj
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Entrépriser
Voksne: 50 kr.
Grupper: 50 kr.
Pensionister: 50 kr.
Studerende: 50 kr.
Børn under 18: Gratis
KLUB ARKEN: Gratis