GYS! ER DEN LEVENDE?

Menneskekroppen indtager ARKEN med hud og hår.


4. februar til 6. august 2017

GYS! ER DEN LEVENDE?

Sam Jinks, Uden titel (Knælende kvinde), 2015. Courtesy kunstneren og Sullivan+Strumpf, Sydney

Svedperler, porer, fregner, rynker og blodårer. En ’levende’ udstilling med 39 menneskeskulpturer af 31 internationalt anerkendte kunstnere har indtaget ARKEN. De gør brug af en ekstrem realisme, der imiterer omverdenen med en overvældende detaljerigdom. Kroppene er nærmest mere virkelige end virkeligheden selv – de er hyperrealistiske. I mødet med værkerne kommer vi uhørt tæt på andre ’mennesker’, og det er både pirrende og grænseoverskridende.

Udstillingens skulpturer giver os lov til at dvæle ved den menneskelige krop i mange forskellige afskygninger og livsstadier. Her bliver vores skuelyst for alvor sat på prøve. Værkerne er enten hudløst ærlige, grotesk forvrængede eller befriende fantasifulde i deres skildring af virkeligheden. Med teknisk perfektion, psykologisk indlevelse, skalaforstyrrelser, humor og eksistentielt nærvær rejser de hyperrealistiske skulpturer højaktuelle spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske netop nu, hvor robotteknologi, kloning og kunstig intelligens har gjort science fiction til virkelighed. Er kroppene foran os i live? Tvivlen er plantet.

Drømmen om menneskekopien

Den overdrevne realisme, som den hyperrealistiske skulptur gør brug af, knytter sig til menneskets drøm om at genskabe sig selv. Menneskelignende robotter, dobbeltgængere og forvrængede væsener spiller vigtige roller i en lang række science fiction-film, lige fra klassikeren om Frankensteins monster til Blade Runner, A.I. Kunstig intelligens, Terminator og Ex Machina. Senest har tv-serien Westworld vakt begejstring.

I dag har forskning ført os tættere end nogensinde før på realiseringen af drømmen eller mareridtet om menneskelignende robotter og maskiner. Senest har CRISPR, en ny genteknologi, skabt mulighed for, at vi kan redigere vores arvemasse og designe superbabyer. En skønne dag vil vi måske også opleve kloning af mennesker. Udstillingen er forbundet med den virkelighed. Flere af de naturtro skulpturer ligner menneskekopier fra en nær fremtid. Udstillingen minder os om nødvendig etisk og eksistentiel stillingtagen til de nye teknologiers talrige muligheder og tilsvarende dilemmaer.

GYS! ER DEN LEVENDE?

Evan Penny, Panagiota: samtale #1, variation 2, 2008. Courtesy kunstneren og Sperone Westwater, New York

GYS! ER DEN LEVENDE?

Patricia Piccinini, Nyfødt, 2010. Courtesy kunstneren & Roslyn Oxley9 Gallery, Sydney

Patricia Piccinini

Det hybride menneske

Udstillingens kunstnere er alle optaget af menneskekroppen og skulpturen. Nogle imiterer kroppen 1:1, mens andre arbejder med fragmenter, forvridninger eller skaleringer af menneskekroppen. Andre værker er groft bearbejdede med en unaturlig overflade og et råt udtryk. Disse skulpturer stræber ikke efter at gengive kroppen, som den ser ud, men som den føles. Her er huden ikke nødvendigvis hyperrealistisk, og værkerne fortæller mere om en sindstilstand eller en kropslig fornemmelse.

Ligeledes tematiserer en del af udstillingens værker teknologiens indflydelse på den menneskelige krop, som i dag både kan retoucheres og optimeres, fysisk såvel som digitalt. På den måde er ideen om cyborgen – halvt menneske, halvt maskine – ikke længere kun forbeholdt science fiction og fiktionens verden.

Sammensmeltningen mellem det organiske og det teknologiske er tydelig i Frank Bensons digitalt skabte skulptur, der portrætterer Juliana Huxtable – en ung fotomodel, kunstner og transkønnet it-girl fra New York. Frank Bensons Juliana indtager podiet som en frigjort sci-fi-skønhed, der bryder med alle konventionelle idéer om krop og køn. Værket hylder Julianas mod og cyborgens frihedspotentiale.

Flere af kunstnerne viser os, hvordan vores identitet hverken er statisk eller givet på forhånd. Hvordan dét at være menneske er en del af en daglig iscenesættelse. I Erwin Wurms performative værk kan du selv indtage podiet og posere som skulptur. Scenen er din. Med humor og glimt i øjet bliver fantasien om den levende skulptur til virkelighed. Er ’den’ levende? Ja!

GYS! ER DEN LEVENDE?

Frank Benson, Juliana, 2014-2015. © Kunstneren, courtesy Sadie Coles HQ, London. Foto: Kunstneren

Kunstens dyrkelse af illusionen

I antikken kunne kunstneren Zeuxis efter sigende male vindruer så livagtigt, at fuglene prøvede at spise dem af lærredet. Fra renæssancen og frem til fotografiets fremkomst har den naturtro efterligning været en af kunstens vigtigste bestræbelser. Hyperrealismen blomstrede op i 1960’erne som en modreaktion på det 20. århundredes abstrakte kunst. Inspireret af pop- og konceptkunsten var hyperrealismen dog ikke en tilbagevenden til naturalismen og dyrkelsen af den troværdige illusion. Kunstretningen prioriterede også værkets kontekst og idé.

Afsættet for den første bølge af hyperrealisme var socialrealistisk, og kunstnerne ønskede med afstøbninger af levende mennesker at skildre det almindelige liv. Datidens produktionsproces og materialer, såsom glasfiber, polyesterharpiks og parykker, tillod ikke den skræmmende livagtighed, som fx silikone og menneskehår tilbyder i dag. De nye materialer supplerer kunstnerne med moderne digitale metoder som 3D-scanninger og -print. Hyperrealismen ligner, og kunstretningen går hånd i hånd med perfektion og virtuost håndværk.

GYS! ER DEN LEVENDE?

Installationsfoto fra GYS! Er den levende? Foto: Anders Sune Berg

GYS! ER DEN LEVENDE?

Ron Mueck, En pige, 2006. © Ron Mueck. Scottish National Gallery of Modern Art. Installationsfoto: Randi Hagemann

Deltagende kunstnere:

Zharko Basheski (MK), Frank Benson (US), Berlinde de Bruyckere (BE), Maurizio Cattelan (IT), Brian Booth Craig (US), John Davies (UK), John DeAndrea (US), Keith Edmier (US), Carole A. Feuerman (US), Daniel Firman (FR), Robert Gober (US), Robert Graham (US), Duane Hanson (US), Uffe Isolotto (DK), Sam Jinks (AU), Allen Jones (UK), Peter Land (DK), Tony Matelli (US), Paul McCarthy (US), Ron Mueck (AU), Juan Muñoz (ES), Evan Penny (ZA), Patricia Piccinini (AU), Mel Ramos (US), Jamie Salmon (UK), George Segal (US),  Marc Sijan (RS), Kurt Trampedach (DK), Anna Uddenberg (SE), Xavier Veilhan (FR) og Erwin Wurm (AT).

Lysdesignet i udstillingen er skabt af kunst- og designbureauet YOKE.

Katalog og filmvisning

Læs et uddrag fra udstillingskataloget her. Kataloget koster 99 kr. og kan købes i ARKEN SHOP eller via arkenshop@arken.dk

Spillefilmen Ex Machina vises fra 4. februar i Filmsalen. Filmen starter kl. 11 og kl. 14. Gratis for gæster med entré til museet. Læs mere

Del dine egne billeder fra udstillingen på Instagram.
Husk også at følge ARKEN på @arkenmuseum.

Anmeldelser

POLITIKEN

“Arkens nye udstilling om hyperrealisme i samtidskunsten vil gerne chokere og underholde os. Og det gør den. Med hud og hår.”

JYLLANDS-POSTEN stjerner5

“Arken demonstrerer spændvidden i den hyperrealistiske skulptur.”

BERLINGSKE 

“Udstillingen tegner et iskoldt billede af vor tids menneske som udsat, truet og ensom blandt mennesker.”

 

 

Udstillingen er støttet af:

Augustinus Fonden
Knud Højgaards Fond

Værket af Erwin Wurm er støttet af Neutral©

SE OGSÅ

Arken.dk bruger cookies

På arken.dk bruger vi cookies til trafikmåling og indsamling af statistik. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.