Ny kunststi fra Ishøj Station til ARKEN

Ishøj Kommune, Realdania og ARKEN har valgt det projekt, som skal blive til en helt ny kunststi fra Ishøj Station til museet. Stien kommer til at hedde ARKENWALK og bliver en flot kunstpark med finurlige røde lygter.

ARKENWALK er udviklet af arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, billedkunstner Jeppe Hein og kunst- og kulturbureauet Creator Projects. Projektet, og er ét af fire forslag fra forskellige teams af kunstnere og arkitekter.

Formålet med den nye 2,2 km lange sti er at binde Ishøj bedre sammen som natur- og kunstby og samtidig gøre det lettere for ARKENs gæster at finde fra Ishøj Station til kunstmuseet.

”Ideen med ARKENWALK er at give beboerne på ruten imellem Ishøj Station og ARKEN et kunstnerisk udformet miljø, som er brugerinddragende, sansestimulerende og oplevelsesrigt. Jeppe Hein, som er internationalt anerkendt for blandt andet sine spektakulære udendørs installationer, har skabt et unikt identitetsskabende lokalmiljø, der sprudler af leg og fællesskab,” siger museumsdirektør Christian Gether fra ARKEN.

”ARKENs besøgende vil allerede, når de træder ud af Ishøj Station og hele vejen til museet, få en kunstnerisk og humoristisk oplevelse, der giver stof til eftertanke.”

ARKENWALK forventes at blive betrådt af de første gæster i 2019.

Ny kunststi fra Ishøj Station til ARKEN

Illustration: Kristine Jensens Tegnestue og Jeppe Hein

Arken.dk bruger cookies

På arken.dk bruger vi cookies til trafikmåling og indsamling af statistik. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.